Tyrkiet har været ramt af en række demonstrationer hen over sommeren, og i nat blussede de op på ny.
Alligevel tror eksperter ikke på, at premierminister Recep Tayyip Erdogan vil ændre sin politiske retning.
»Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at de vil fortsætte kursen. Erdogan sidder på et parlamentarisk mandat. Og det er et legitimt mandat. Man skal ikke glemme, at han også har rigtig mange støtter i befolkningen«, siger Daniella Kuzmanovic, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ Tyrkiet risikerer en ny bølge af protester mod Erdogan
Daniella Kuzmanovic vurderer dog, at den siddende tyrkiske regering vil skrue ned for de hårdhændede metoder, både hvad angår retorik og politiets håndtering af demonstranterne.
»Indenrigsministeren har skrevet i en rapport, at ja, der er blevet brugt unødig politivold i forbindelse med demonstrationerne. Og det er jo et lille eksempel på, at regeringen godt selv ved, at noget af det her er problematisk«, siger hun.
Kommunalvalg kan være et pejlemærke
På trods af at Erdogan og hans parti AKP sidder demokratisk legitimt på magten, mener de eksperter, politiken.dk har talt med, at effekten af de mange demonstrationer muligvis vil vise sig ved kommunalvalget i Tyrkiet til foråret.
»Kommunalvalget er spændende. Her vil vi få de første indikationer på, om Erdogans parti AKP går tilbage. Hvis de går tilbage, kan han ikke lade det passere, men hvis de vinder, vil han stå stærkt til den kommende parlamentsvalg«, siger Dietrich Jung, professor på Center for Mellemøstlige Studier ved Syddansk Universitet.
Dietrich Jung vurderer, at AKP formentlig vil gå tilbage, fordi de vil miste mange liberale vælgere, som ikke er tilhængere af partiets konservative politik.
Tyrket vil være Mellemøstens demokrater
Udover at Erdogan kan rammes parlamentarisk ved næste valg, vurderer Daniella Kuzmanovic, at hans internationale ry kan være på spil.
»Problemet er, at Erdogan og AKP meget gerne vil fremstå som et land i Mellemøsten, der har en demokratisk styreform og samtidig værdimæssigt er religiøst og konservativt. Og måden, de her demonstranter bliver behandlet på, sætter et stort spørgsmåltegn bag ved demokratisk«, siger hun.
Tyrkerne tilbage på gaderne»Det handler i høj grad om, at AKP har udviklet sig i en autoritær retning. Og nu vil det vise sig, om de formår at handle demokratisk, når de møder folkelig modstand, frem for at slå brutalt ned på politiske modstandere. Der er altså et ry og et rygte at tage hensyn til, som man ikke skal undervurdere betydningen af«, siger hun.
På den anden side mener Dietrich Jung, at Tyrkiet er så vigtig for USA i forhold til konflikten i Syrien, at uanset landets rygte skal man ikke forvente et internationalt pres på nuværende tidspunkt.
Ikke alle i partiet bakker om Erdogan
Ifølge de to eksperter er det ikke urealistisk at forestille sig, at Erdogan kan blive ved magten efter et valg. Dels fordi den demonstrerende opposition på gaden er fragmenteret, og dels fordi der ikke er en seriøs udfordrer til Erdogan i parlamentet.
»Det stående spørgsmål er, om oppositionen på gaden formår at samle sig og kanalisere sine kræfter ind i det politiske system, men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kan tage mange år«, siger Daniella Kuzmanovic.
Dietrich Jung forklarer, at det er længe siden, der har været et fornuftigt oppositionsparti. Samtidig siger han, at AKP ikke er et monolitisk parti, der ubetinget står bag deres leder, men tværtimod et parti med mange fraktioner.
»Det er bestemt ikke alle i partiet, der kan forene sig med den hårde linje Erdogan fører. De her gnidninger inden for partiet kan vise sig mere problematiske for ham end samfundssituationen«, siger han.
De unge liberale er fremtiden
Ifølge de to eksperter vil de unge liberale på gaden ikke stille sig tilfredse med en ændring i regeringens retorik. De vil væk fra autoritære og religiøse regler.
»Det her er en generation af liberale unge, og jeg er sikker på, at de i fremtiden vil være stærkere på den politiske bane. Men lige nu skal de organisere sig. De ønsker en liberalisering af deres samfund, og det vil de fortsætte med at kæmpe for«, siger Daniella Kuzmanovic.
Hun vurdererm, at demonstrationerne vil tage til i styrke, når de studrendes sommerferie slutter i oktober.
fortsæt med at læse
