Lyden af kraftig og vedvarende geværild høres inde fra shoppingcentret Westgate i den kenyanske hovedstad, Nairobi, hvor et ukendt antal bevæbnede terrorister har forskanset sig med et ukendt antal gidsler.
Det beretter journalister fra nyhedsbureauet AFP, som befinder sig på stedet, her tidligt mandag morgen dansk tid. Samme melding kommer fra andre vidner ved Westgate ifølge nyhedsbureauet Reuters.




























