»I en hel generation har vi ikke set dette niveau af politivold mod demonstranter,« konkluderer Amnesty International i en ny rapport om politiets rolle i sommerens protester i Tyrkiet.
Ifølge rapporten er der stærke beviser for, at tre demonstranter døde som følge af politivold. En person blev angiveligt skudt i hovedet af en politimand på nært hold med skarp ammunition.
En anden blev tæsket ihjel, og en tredje døde af sine kvæstelser, efter at være blevet ramt i hovedet af en tåregasgranat. Yderligere to døde ifølge rapporten under demonstrationerne som følge af ulykker.
Fredelige demonstrationer
Politikens korrespondent i Istanbul, Martin Selsøe, var til stede i Tyrkiet under sommerens uroligheder. Han bekræfter på flere punkter udlægningen i Amnesty Internationals rapport.
»Der var tale om fredelige demonstrationer, som først blev voldelige, når politiet greb ind. Det var folk, som udnyttede deres mulighed for at demonstrere frit. Derfor var det også voldsomt at se politiet skride ind på den måde, stort set uden tolerance og med meget store mængder tåregas,« siger Martin Selsøe på telefon fra Istanbul.
Den tyrkiske regering ophæver tørklædeforbudMartin Selsøe tilføjer derudover, at dele af demonstrationerne var voldelige.
»I starten var demonstrationerne sporadisk voldelige. Det gik ud over udvalgte butikker, eksempelvis borgmesterens konditori. Det selvfølgelig ikke den store forskel for de enkelte butikker. Men man må sige, at det ligger langt fra det billede, regeringen har tegnet af, at det var en hærgekampagne,« siger Martin Selsøe.
Fem døde, mere end 8.000 sårede
Det tyrkiske politi slog 30. maj i år hårdt ned mod nogle få hundrede miljøaktivister i Gezi-parken i det centrale Istanbul. Ifølge en rapporten fra Amnesty International, affyrede politiet tåregas, tævede demonstranterne og brændte deres telte af. Gezi-parken skulle ifølge planerne erstattes med et indkøbscenter og en moské, så demonstranterne måtte væk.
Politiaktionen i Gezi-parken fik til gengæld den modsatte reaktion, og tyrkere i titusindevis strømmede i dagene og ugerne efter på gaden for at støtte miljøaktivisterne i kampen for at bevare parken midt i Istanbul.
Demonstrationerne spredte sig til resten af Tyrkiet og fortsatte ind til midt i juli. Flere af demonstrationerne endte i voldelige sammenstød med politiet. Ifølge en opgørelse fra den tyrkiske lægeforening mistede i alt fem mennesker livet i perioden, og 8.121 personer modtog lægehjælp for skader pådraget under demonstrationer i ialt 13 tyrkiske byer.
Voldelige hooligans
Det tyrkiske politi langt over stregen under sommerens uroligheder, konkluderer Amnesty International. Demonstranterne fik frataget deres ret til forsamlingsfrihed, og politiet forsøgte ifølge organisationen aktivt at forhindre demonstrationerne med blokader.
Myndighederne forsøgte desuden ifølge menneskeretsorganisationen at miskreditere demonstranterne ved at kalde dem hooligans og beskylde dem for at bruge voldelige metoder. Den erkender, at enkelte demonstranter kastede sten og falsker, men slår samtidig fast, at hovedparten af demonstrationerne var fredelige.
Den tyrkiske regering har i begivenhedernes efterspil rost det tyrkiske politi for indsatsen under demonstrationerne. Det tyrkiske politi tilbageholdt omkring 4.900 personer landet over i forbindelse med urolighederne, rapporterer Amnesty.
Vreden ulmer
Ifølge Politikens Tyrkiet-korrespondent, Martin Selsøe, er utilfredsheden med regeringen stadig stærk i protestbevægelsen.
»Vreden, som demonstrationerne dengang var udtryk for, den er der stadig. Regeringen har gjort intet eller meget lidt for at adressere de frustrationer, der er i befoklningen. Derfor ulmer det videre, og man må forvente, at de blusser op igen, hver gang der er anledning til det,« siger Martin Selsøe.
»På samme tid er det en bevægelsen, som i høj grad anerkender, at regeringen er demokratisk valgt. Men de vil lyttes til som mindretal, og det er også udtryk for, at man oplever demokratiet som tilbageskridende i de senere år. Det ser ud til, at det går tilbage for ytringsfriheden og forsamlingsfriheden i landet,« siger Politikens korrespondent.
fortsæt med at læse
