På havbunden ud for den italienske ø Lampedusa står en båd på lidt over 45 meters dybde.
Den er fyldt med lig, omkomne fra torsdagens bådkatastrofe, hvor en overfyldt båd med migranter fra Somalia og Eritrea kæntrede med knap 500 mennesker om bord.
Ti af de omkomne er nu bjærget op fra vraget af redningsdykkere, oplyser en politikilde til nyhedsbureauet Reuters.
De venter at finde yderligere 100 døde i og ved vraget. Det tal skal lægges til de 111 omkomne, der allerede er fundet på stedet. 155 kom fra bådkatastrofen med livet i behold.
LÆS MERE Redningsaktion: Italien afviser anklager om forsinkelser
Mange er indkvarteret i Lampedusas flygtningecenter, der allerede er overfyldt. Det er beregnet til 250 beboere, men huser lige for tiden over 1.000 mennesker.
Ifølge Reuters risikerer de overlevende migranter at blive tiltalt for at have overtrådt den italienske straffelov. Det kan udløse bøder på over 35.000 kroner og udvisning af landet for illegal indvandring.
EU-ministre skal mødes om migranterne fra syd
Tragedien ud for Lampedusa har udløst en debat om de europæiske problemer med migranter, der krydser Middelhavet i plimsollere for at komme til det rige Europa.
Frankrig og Italien vil havde sagen øverst på dagsordenen for det møde, EU's indenrigsministre skal gennemføre i morgen.
LÆS OGSÅ Danske politikere: Griske menneskesmuglere skal stoppes
Den franske udenrigsminister Laurent Fabius vil have øgede bevillinger til EU's grænsepatruljer, Frontex, og en skærpet kurs over for de menneskesmuglere, der »tjener masser af penge på død og ulykke«.
Italiens har bedt om hjælp til at skærpe patruljeringen til søs og anklaget de afrikanske lande for ikke at gøre nok for at hindre de risikable forsøg på at komme ind i Europa.
fortsæt med at læse




























