EU-landenes udenrigsministre løfter fra deres møde i dag i Luxembourg pegefingeren over for balkanlandet Bosnien-Hercegovina og understreger, at det er op landet selv at fjerne en aktuel blokering for at komme tættere på EU.
Udenrigsministrene siger i fællesskab, at de er »alvorligt bekymrede« over, at der ikke skete fremskridt på et møde tidligere i oktober mellem landets myndigheder og EU's udvidelseskommissær, Stefan Füle.




























