Familien til en af de fængslede fra punkgruppen Pussy Riot, Nadesjda Tolokonnikova, har »ikke hørt noget nyt om hendes skæbne«, siden den sidst havde kontakt med hende 18. oktober.
Det fortæller hendes mand, Pjotr Versilov, i telefonen fra Krasnojarsk, omkring 4.500 kilometer øst for Moskva, hvor han leder efter hende. Det er i ugæstfrie omgivelser, hvor temperaturen nu er nede på 14 minusgrader.




























