FN fordømmer egyptiske myndigheders »overdrevne brug af magt«

FORFÆRDET. FN's højkommislr for menneskerettigheder kalder behandlingen af demonstranterne i Egypten for chokerende.
FORFÆRDET. FN's højkommislr for menneskerettigheder kalder behandlingen af demonstranterne i Egypten for chokerende.
Lyt til artiklen

I forsøget på at stoppe det folkelige oprør i hovedstaden Kairo og andre byer i Egypten, går det egyptiske militærstyre alt for hårdt til værks.

Det mener, FN's højkommissær for menneskerettigheder, Navanethem 'Navi' Pillay:

»Jeg opfordrer de egyptiske myndigheder til at stoppe den åbenlyst overdrevne brug af magt over for demonstranterne på Tahrirpladsen og andre steder i landet - inklusive den fuldstændig uanstændige brug af tåregas, gummikugler og skarp ammunition«, skriver hun i en pressemeddelelse.

Sjette dag med demonstrationer
Demonstrationerne har fundet sted siden fredag, og bunder i egypternes frustration over det, de opfatter som militærstyrets forsøg på at trække demokratiprocessen i landet i langdrag.

Militæret med feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi i spidsen overtog styringen af landet, da et omfattende oprør i februar væltede præsident Hosni Mubarak. Det lovede kun at blive på magten i et halvt år, men det løfte har det ikke holdt.

Politiken.dk i Kairo: Ambulancer kører i pendulfart efter voldelig nat

Derfor kæmper demonstranter nu med sikkerhedsstyrker i gaderne, og det koster liv. Indtil videre er mindst 30 døde og over 100 såret.

»Nogle af de billede, der kommer fra Tharirpladsen, herunder dem af de brutale bank af allerede neddæmpede demonstranter, er yderst chokerende. Det samme er rapporterne om ubevæbnede demonstranter, der bliver skudt i hovedet«, siger Navi Pillay.

»Der bør straks blive lavet en uvildig og uafhængig undersøgelse, og de ansvarlige bør bringes til ansvar«.

Valg 28. januar

Højkommisæren mener, at de egyptiske myndigheder i stedet for at beskytte landet og lempe vejen til demokrati, forværrer situationen.

I stedet for at bekæmpe demonstranterne burde de arbejde for, at det planlagte parlamentsvalg kan blive afholdt 28. november.

»Det egyptiske folk har fortjent en mulighed for at udøve sin ret til at stemme i et ikke-voldeligt miljø ved landets første valg, siden præsident Mubarak trak sig«, skriver Pillay.

FACEBOOK

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her