Den tidligere politibetjent, Christopher Dorner, er på fjerde døgn på flugt fra myndighederne i USA.
Dorner er mistænkt for at have skudt og dræbt tre personer. På facebook har han offentliggjort et manifest, hvor han truer med at slå tidligere kolleger ihjel, og politiet i Californien har derfor sat alt ind på at finde ham.
I de bestræbelser bliver der nu udloddet en dusør til den, der kan bidrage med informationer om, hvor Dorner gemmer sig. Det skriver Los Angeles Times.
Dusøren er skænket af diverse såvel offentlige som private donorer heriblandt Los Angeles by. På nuværende tidspunkt beløber den sig i 500.000 dollar (cirka 2,8 mio. kr.), men de lokale myndigheder håber, at den vil vokse til det dobbelte.
Sporet af Dorner er koldt
Christopher Dorner menes at gemme sig i skiområdet Big Bear, og ordensmagten har derfor de seneste dage gået fra dør til dør i området i håbet om at finde ham.
De seneste meldinger fra efterforskerne er dog, at sporet er koldt.
Skydegal eks-betjent er som sunket i jordenÅrsagen til Dorners tilsyneladende amokløb skyldes ifølge det manifest, han har offentliggjort, en frustration over, at han i 2009 blev fyret fra sit job i Los Angeles' Politi.
Dorner mener, at hans afskedigelse var uretfærdig og beskylder sin gamle arbejdsplads for racisme.
Personalesag bliver genåbnet
Chefen for Los Angeles' Politi, Charlie Beck, gik i nat dansk tid med til at genåbne Dorners personalesag.
Los Angeles' Politi har før i tiden haft flere racismesager, og Beck understreger, at revurderingen af Dorners fyring ikke sker for at »tilfredsstille en morder«:
Politiet genåbner fyringssag af flygtende eks-betjent i USA»Jeg kender spøgelserne fra L.A.P.D.'s (Los Angeles' Politi, red.) fortid, og en af mine største bekymringer er, at de vil genopstå på grund af Dorners anklager om racisme i afdelingen«, siger Charlie Beck.
»Derfor føler jeg, at vi er nødt til at undersøge Dorners anklager i forbindelse med hans afskedigelse. Jeg gør det ikke for at tilfredsstille en morder. Jeg gør det for at forsikre offentligheden om, at politiet er åbent og fair i alt, hvad vi gør«.
Politi skød uskyldige
Eftersøgning af Christopher Dorner er indtil videre mildes talt gået skidt. Der er ingen spor af ham, siden man fandt hans bil udbrændt i Big Bear, og i tilgift er uskyldige borgere blevet ramt af skud, fordi de kørte rundt i en bil, som betjente troede tilhørte den jagtede Dorner.
Blandt andet er to kvinder blevet ramt. De måtte begge på hospitalet efter skudepisoden, men er nu udskrevet. Som et plaster på såret får de en ny bil af Los Angeles Politi.
Betjente tog fejl: Skød to kvinder i jagten på skydegal eks-betjentAt betjentene er knap så varsomme med at trække pistolen kan skyldes, at Dorner i sit manifest har svoret at dræbe politifolk som hævn for sin fyring.
Indtil videre er han mistænkt for at have slået en politikollegas datter og hendes kæreste samt en tilfældig betjent, ihjel.
Dorner blev afskediget, fordi han havde anklaget en kollega for at mishandle en anholdt. Ingen retsinstanser har givet Dorner ret.
Skuespiller tilbyder sin hjælp
Menneskejagten på Dorner har selv sagt sat USA på den anden ende. Udover sin hævntørst beskriver Dorner i sit manifest sine sympatier for en række kendte personer heriblandt skuespilleren Charlie Sheen.
Det har Sheen set som en anledning til at hjælpe myndighederne med at få stoppet den drabsmistænkte.
Egenhændigt har han produceret en video, hvor han beder Dorner om at ringe til ham, så de kan får talt om hans problemer.
Så vidt vides har Dorner ikke benyttet sig af den lejlighed endnu.
fortsæt med at læse






























