EU's altid åbenmundede og kampberedte justitskommissær, luxembourgske Viviane Reding, har droppet ambitionen om at blive ny formand for EU-Kommissionen, når der til efteråret skal findes en afløser for portugiseren José Manuel Barroso.
Reding siger til ugeavisen European Voice, at hun har besluttet at bakke op om sin landsmand og partifælle Jean-Claude Juncker. Dermed synes Junckers chancer for at nærme sig et nyt europæisk topjob at være betydeligt forbedret.




























