Ekspert: Rusland vil gøre Krim til russisk territorium

Optrapning. Krim er russisk står der på banneret foran parlamentsbygningen i Simferopol i Krim-regionen, hvor bevæbnede mænd holder vagt.

Lyt til artiklen

Spændingerne på Krim-halvøen kan meget vel føre til en russisk militær intervention i Ukraine.

Det vurderer Mette Skak, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet med ekspertise i blandt andet russiske sikkerhedspolitik.

»Jeg tror, at russerne i ramme alvor vil løsrive Krim-halvøen fra Ukraine og få den gjort til russisk territorium, når man nu ikke få Ukraine i helhed til at spalte sig i to«, siger Mette Skak.

Krim-halvøen er kommet i hele verdens fokus i de seneste dage efter at opmærksomheden tidligere var rettet mod den ukrainske hovedstad, Kijev.

Her afsatte et flertal i det ukrainske parlament i sidste uge den russisk-sindede præsident Viktor Janukovitj og dannede en overgangsregering til at lede landet frem til maj, hvor der er udskrevet valg.

Det skete efter fire dramatiske dage, hvor mindst 87 mennesker mistede livet i kampe mellem demonstranter og sikkerhedsstyrker i Kijev.

Russisk dominans i Krim
I Krim-regionen, der har selvstyre og parlament men skal følge ukrainsk lovgivning, er befolkningsflertallet russisk.

Utilfredsheden mod den nye regering i Kijev er udtakt, og mange ønsker at blive en del af Rusland.

I løbet af de seneste dage har der været flere sammenstød mellem pro-russiske indbyggere og indbyggere, der støtter regeringen i Kijev og dens bestræbelser på at knytte Ukraine tættere til EU.

Krim-leder kræver kontrol over militæret og anmoder Putin om hjælp

Det har senest fået den russisk-sindede leder af selvstyret i Krim, Sergij Aksjonov, til at anmode den russiske præsident, Vladimir Putin, om hjælp til at genskabe roen på Krim-halvøen.

Rusland har i forvejen omkring 26.000 soldater på en flådebase i havnebyen Sevastopol, der er hjemsted for den russiske sortehavsflåde og af stor strategisk betydning for Ruslands adgang til Sortehavet og Middelhavet.

Horn i siden på nationalisterne
Ifølge ukrainske og amerikanske efterretningskilder har russerne de seneste dage sendt yderligere 6.000 soldater til halvøen.

Samtidig har russiske soldater og russisk-sindede militser taget kontrol med både en civil og en militær lufthavn på Krim, der frem til 1954 var en del af Rusland, men blev overdraget til Ukraine af den daværende sovjetiske leder Nikita Khrusjtjov.

Historien bag: Krudttønden Krim er russernes tabte paradis

»Den gestus, overdragelsen, har altid været et enormt horn i siden på russiske nationalister. Så det er den sag, hvor Putin satser på i hvert fald at kunne snuppe Krim-halvøen fra Ukraine og på den måde sige tak for sidst, for at mængden fik Janukovitj til at gå i panik og flygte over hals og hoved«, siger Mette Skak.

»I og med, at man har sine flådeaftaler og al den militære tilstedeværelse på Krim-halvøen, man har brug for, ville sund fornuft jo sige, at der ikke var grund til at skabe en international krise, som kun kan isolere Rusland yderligere, men jeg tror simpelthen at Putin og hans kreds har været noget i affekt over Janukovitjs mislykkede krisestyring«, siger Mette Skak.

Fanget af egen propaganda
Hun erklærer sig samtidig enig med de russiske analytikere, der har peget på, at russerne også er ofre for deres egen propaganda.

»Den russiske dækning har meget gået på, at det er ekstremister og fascister, der har grebet magten i Kijev. Og selv om der har været noget gadens parlament over Janukovitjs afsættelse, så virker det som om, russerne ikke har fattet, at der var en ægte folkelig uvilje og vrede mod Janukovitj og hans afsindige korruption og kynisme, som for alvor kom til udtryk, da han sløjfede aftalen med EU«, siger Mette Skak.

Ukraine: Russerne kan ikke provokere os ind i militær konflikt

Hun mener, at russerne med vilje har forsøgt at skabe et billede af at situationen på Krim-halvøen er ude af kontrol for på den måde at kunne forsvare en militær intervention.

»Det er absurd teater. Der er sådan set ikke nogen ukrainere, der har forløbet sig på Krim endnu. Det virker som om, at russerne håber på, at de gør det. Der er ikke alverden af døde og sårede, men fra russisk side foretager man sig en hel masse under påberåbelse af, at der er en meget anspændt situation«, siger Mette Skak.

»Der er ikke andet drama end det, som russerne selv skaber på Krim-halvøen«, siger Mette Skak.

Ukrainsk regering bærer del af skylden
Hun peger på, at Ruslands reelle og store sikkerhedspolitiske problemer liggere længere mod sydøst og ikke sydvest som i Ukraine.

»For nogle år siden var der voldsom etnisk uro i Kirgisistan, hvor ledelsen anmodede Rusland om at gribe militært ind. Da forholdt russerne sig passivt, så det er meget selektivt, hvornår det lige passer ind i Moskvas kram«.

Mette Skak mener dog også, at de nye ukrainske ledere selv bærer en del af skylden for, at situationen har udviklet sig så dramatisk som tilfældet er.

Putin til EU-ledere: Volden i Ukraine må ikke optrappes

»Det nyfungerende ukrainske parlament sløjfede som en af sine første gerninger den ukrainske sproglov, som ellers var meget velfungerende og liberal og gjorde det muligt, at man kunne tale russisk i de østlige egne, og nu er der lagt op til, at ukrainsk er det eneste officielle sprog«.

»Det er en brøler af format. Det kan i den grad bruges til at påstå, at russerne bliver undertrykt«, siger Mette Skak.

»Der er megen vrede mod Putin og Moskva, og det stimulerer de nationalistiske følelser, og så handler man overilet og sløjfer måske nogle af de ting, der ellers har fungeret nogenlunde fornuftigt og fået landet til at hænge nogenlunde sammen indtil nu«, siger Mette Skak.

Hun forventer, at stramningen af sprogloven vil blive inddraget i de forhandlinger, som det ukrainske styre skal have med blandt andet EU og Den Internationale Valutafond om landets kriseramte økonomi.

Ukraine har behov for at få tilført mellem 30 og 35 milliarder dollars, hvis landet ikke skal gå statsbankerot i løbet af det kommende halvandet år. Samtidig er der et stort behov for at lave økonomiske reformer i landet, der er plaget af korruption og hvor såkaldte oligarker - magtfulde forretningsfolk - har stor indflydelse.

Stormagter lovede at beskytte Ukraine

Samtidig minder hun om en gammel aftale mellem Ukraine, Rusland, Storbritannien og USA, som blev indgået i 1994 som led i afvæbningen af Ukraines atomvåben.

Her lovede de tre lande som led i en OSCE-aftale med det såkaldte Budapest-memorandum, at de ville garantere Ukraines territoriale integritet og beskytte Ukraine mod økonomisk afpresning.

»Det her Budapest-memorandum har ukrainerne fundet frem fra skrivebordsskuffen, og det er meget klogt, for det gør, at USA og Storbritannien må og skal på banen«, siger Mette Skak.

Niels Holst

fortsæt med at læse