Ukraine vil ikke sætte militæret ind i et forsøg på at forhindre den sydlige Krim-halvø i at løsrive sig, siger landets fungerende præsident Oleksandr Turtjynov.
Det lokale styre på Krim erklærede sig tirsdag uafhængig fra Ukraine forud for søndagens kontroversielle folkeafstemning om, hvorvidt den autonome halvø skal tilslutte sig Rusland.




























