Amerikansk krigsskib begynder øvelse i Sortehavet

TRÆNING. Amerikansk militærøvelse i Sortehavet har været planlagt i lang tid, siger den amerikanske flåde i Europa.
TRÆNING. Amerikansk militærøvelse i Sortehavet har været planlagt i lang tid, siger den amerikanske flåde i Europa.
Lyt til artiklen

Konflikten på Krim udvikler sig time for time, og senest har USA bidraget yderligere til spændingerne på den ukrainske halvø, der i går blev annekteret af Rusland.

Sammen med Rumænien og Bulgarien har amerikanerne pågyndt en militærøvelse i Sortehavet, som de annoncerede for en uge siden.

Det betyder blandt andet, at krigsskibet Truxtun sejler rundt i farvandet ikke langt fra Krim. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Planlagt før konflikten

Militærøvelsen er sat til at vare en enkelt dag. Det amerikanske militær beskriver den som en »rutineøvelse«, der blev planlagt længe før krisen i Ukriane brød ud.

»Det er mange grunde til øvelser med allierede. Det giver os en mulighed for at forsikre vores Nato-allierede om, at vi støtter dem«, siger Shawn Eklund, en kommunikationsmedarbejder hos den amerikanske flåde i Europa, til Reuters.

Demonstranter hejser det russiske flag på ukrainsk flådebase

USA og Vesten indtil videre ikke ønsket at involvere sig militært i konflikten på Krim, men de har taget kraftigt afstand fra de seneste dages udvikling, der har ført til, at Rusland har annekteret halvøen.

Således har både amerikanerne og EU indført sanktioner mod en række politiske topfolk fra Rusland og den prorussiske del af Ukraine.

Rasmus Dam Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her