Pårørende til de 239 passagerer, der var om bord på 'Flight MH370', er blevet indkaldt til et hastemøde i Beijing.
Mødet er arrangeret af Malaysia Airlines, som ifølge nyhedsbureauet Sky News også skulle have booket fly, som kan fragte de pårørende fra Kina til Australien.
Dermed kunne noget tyde på, at der snart kommer afgørende nyt om det savnede passagerfly fra Malaysia, som har været forsvundet i to uger.
Australsk fly finder muligt stykke fra savnet flyDe seneste oplysninger er kommet frem samtidig med, at Malaysias ministerpræsident, Najib Razak, har meddelt, at han afholder pressemøde klokken 15 dansk tid.
Eftersøgning i fuld gang
Dagen igennem har der været flere rapporter om fund af mulige objekter fra 'Flight MH370'.
Et fly af typen Orion fra Royal Australian Air Force, der deltager i eftersøgningen af det savnede passagerfly fra Malaysia, har fundet to genstande, en rund og en firkantet, under dets eftersøgning. Objekterne er set omkring 2.500 kilometer sydvest for den australske by Perth.
Efterforskningskilde: MH370 tog et pludseligt dykDet australske krigsskib 'HMAS Success' er undervejs mod området, hvor de mulige vragrester fra 'Flight MH370' er spottet.
Det samme er en kinesisk isbryder med navnet 'Xue Long', som betyder Snedrage. Samtidig er militærfly fra Australien, Kina, Japan og USA i luften i området for at deltage i eftersøgningen i den sydlige det af Det Indiske Ocean.
Altså flere tusinde kilometer væk fra MH370-flyets oprindelige rute mellem Kuala Lumpur og Beijing.
fortsæt med at læse


























