Malaysia Airlines har givet de pårørende til passagerer om bord på MH370 beskeden, at »vi nu må acceptere, at alt tyder på, at flyet styrtede ned i den sydlige del af Det Indiske Ocean«.
»Det er med den største sorg, at vi ifølge de nye oplysninger er nødt til at konkludere, at MH370 uden for enhver rimelig tvivl er forsvundet, og at ingen om bord har overlevet«, lyder det fra Malaysia Airlines.
Meldingen om, at Malaysia Airlines-flyet altså skulle være styrtet i havet, kommer på et pressemøde, som Malaysias ministerpræsident, Najib Razak, afholder. Pårørende til de 239 passagerer, der var om bord på 'Flight MH370', er blevet indkaldt til et hastemøde i Beijing.
Mødet er arrangeret af Malaysia Airlines, som ifølge nyhedsbureauet Sky News også skulle have booket fly, som kan fragte de pårørende fra Kina til Australien.
»For de pårørende har de seneste uger været hjerteskærende«, siger Malaysias ministerpræsident, Najib Razak, der også oplyser, at man vil afholde et nyt pressemøde i morgen, tirsdag, hvor man vil give flere detaljer.
»Jeg beder alle medier om at respektere de pårørendes privatliv, og om at give dem den plads og tid de har brug for i denne svære tid«, tilføjer ministerpræsidenten.
Australsk fly finder muligt stykke fra savnet flyNye satellitdata kommet frem
Dagen igennem har der været flere rapporter om fund af mulige objekter fra 'Flight MH370'.
Et fly af typen Orion fra Royal Australian Air Force, der har deltaget i eftersøgningen af det savnede passagerfly fra Malaysia, har fundet to genstande, en rund og en firkantet, under dets eftersøgning. Objekterne er set omkring 2.500 kilometer sydvest for den australske by Perth.
Altså flere tusinde kilometer væk fra MH370-flyets oprindelige rute mellem Kuala Lumpur og Beijing.
De malaysiske myndigheder baserer deres konklusion på, at engelske eksperter via satellitsignaler har kunnet spore sig frem til, at 'Flight MH370' er fløjet langs den sydlige korridor og ud i den sydlige del af Det Indiske Ocean.
Her, langt ude på havet, har man kunnet opspore det sidste signal fra flyet.
»Ved hjælp af en type analyse, som aldrig før er blevet brugt i en efterforskning som denne, har de kastet nyt lys over den rute, MH370 har fløjet«, siger Malaysias ministerpræsident, Najib Razak, om de satellitdata, man har modtaget fra engelske Inmarsat og AAIB.
Efterforskningskilde: MH370 tog et pludseligt dykMalaysias ministerpræsident forholdt sig på pressemødet også til, at de malaysiske myndigheder har fået kritik for ikke at dele nok informationer om MH370's skæbne.
Flere pårørende er i de seneste to uger gået i sultestrejke i frustration over ikke at få noget at vide.
»Vi deler denne information med resten af verden som følge af en forpligtelse til åbenhed og af respekt for de pårørende. Det er to principper, der har været en ledestjerne for vores efterforskning«, siger Najib Razak på det netop afholdte pressemøde.
fortsæt med at læse


























