Beregninger af radiobølger afslørede MH370's skæbne

forsvundet. MH370, som ses her på billedet, forsvandt 8. marts mindre end en time efter det lettede fra Kuala Lumpur i Malaysia. Nu koncentrerer eftersøgningen sig om et område sydvest for Australien. Arkivfoto.
forsvundet. MH370, som ses her på billedet, forsvandt 8. marts mindre end en time efter det lettede fra Kuala Lumpur i Malaysia. Nu koncentrerer eftersøgningen sig om et område sydvest for Australien. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Det var en række komplicerede beregninger af radiobølger, der endte med at give de udslagsgivende beviser, som i går fik Malaysia Airlines til at fastslå, at det forsvundne fly MH370 er styrtet ned i Det Indiske Ocean.

Det britiske satellitoperatør-firma Inmarsat står bag beregningerne, oplyser firmaet til Sky News.

Selv om flyets kommunikationssystemer blev slukket, udsendte flyet nemlig hver time et såkaldt 'ping'. Disse ping udsendes fra en station på jorden til en satellit, som sender det videre til flyet, som automatisk sender et ping som svar tilbage til satellitten og ned til stationen på jorden.

Malaysia: Vi leder ikke længere i den nordlige korridor

Inmarsat har opfanget i alt syv af disse ping. Ved hjælp af beregninger med den såkaldte Doppler-effekt, som beskriver hvordan en radiobølge skifter frekvens i forhold til et objekt, der bevæger sig, kunne Inmarsat udpege en mulig nordlig og sydlig rute for Malaysia Airlines-flyet.

Dopplereffekten kender man blandt andet fra trafikken, hvor lyden fra en politisirene ændrer sig i takt med, at den kører forbi.

Da Inmarsat ikke havde nogen oplysninger om det forsvundne flys hastighed, valgte man at inddrage autopilothastigheden på 650 km/t, samt de tilgængelige data, man havde om flyets brændstofmængde og rækkevidde.

Disse oplysningerne blev sammenlignet med data fra andre Boeing 777-fly, som har fløjet lignende ruter som det forsvundne fly.

Dette datamateriale blev sammenkørt med ping-oplysningerne fra flyet. Det samlede billede var herefter tydeligt: MH370 styrtede ned i Det Indiske Ocean.

Resultaterne fra Inmarsat blev tjekket af endnu et satellitfirma, AAIB, inden de i går blev sendt videre til efterforskerne i Malaysia. Beregningerne gav de endelige beviser, som fik Malaysia Airlines og Malaysias ministerpræsident til at konkludere, at flyet var styrtet ned i Det Indiske Ocean, og at alle om bord er omkommet.

Lufthavnsmyndighederne i Malaysia mistede kontakten med flyet mindre end en time efter at det lettede fra Kuala Lumpur 8. marts.

LÆS MERE

Undervandsdrone bliver sat ind i jagt på malaysisk fly

Elisabeth Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her