USA's efterretningstjenester med NSA i spidsen vil tage de samme hensyn til helt almindelige tyske, hollandske og andre europæiske borgeres privatliv, som man tager til amerikanske statsborgere.
Det understregede en veloplagt præsident Barack Obama sidst på eftermiddagen på en afsluttende pressekonference i Haag efter topmødet om nuklear sikkerhed. Præsidenten blev spurgt til den europæiske skepsis og frygt overfor NSA’s omfattende indhentning af metadata over hele verden, som den tidligere NSA-ansatte Edward Snowdon har afsløret siden sidste sommer.




























