En ny rapport fra Den Arabiske Organisation for Menneskerettigheder i London afslører omfattende tortur mod børn i Egypten, siden militæret overtog magten i landet 3. juli 2013.
»Siden militæret overtog magten i Egypten 3. juli 2013, er mindst 575 børn blevet arresteret, og mange er i den forbindelse blevet torteret. Tallet er muligvis højere end i rapporten, da myndigheder ofte forsøger at mørklægge menneskerettighedskrænkelser«, hedder det i rapporten.




























