USA kender ikke til lokalisering af bortførte skolepiger

Håb. Sagen om de bortførte skolepiger har fået opmærksomhed fra hele verden.
Håb. Sagen om de bortførte skolepiger har fået opmærksomhed fra hele verden.
Lyt til artiklen

Det står for Nigerias regning, når landets militær hævder at have lokaliseret de 276 bortførte skolepiger, der i de seneste uger har rettet verdenssamfundets opmærksomhed mod en ellers overset konflikt.

De amerikanske myndigheder, som bistår nigerianerne i eftersøgningen, kan ikke bekræfte, at pigerne skulle være lokaliseret, sådan som den nigerianske forsvarschef i går hævdede.

Det siger talsmand ved det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, til CNN.

Også nyhedsbureauet Associated Press beretter på baggrund af en baggrundssamtale med en centralt placeret kilde, at amerikanerne ikke kan bekræfte, at pigernes opholdssted skulle være sporet.

Bortført fra skole

Dermed er pigernes skæbne stadig et åbent spørgsmål, og selv hvis den udskældte nigerianske hær skulle have fundet pigerne, vil soldaterne umuligt kunne gennemføre et angreb på pigernes bortførere uden at det vil koste mange af pigerne livet.

»Ingen skal beskylde den nigerianske hær for ikke at vide, hvad vi gør; vi skal ikke slå vores piger ihjel i forsøget på at få dem tilbage«, lød det i går fra Alex Badah, forsvarschef i Nigeria.

Nigerias forsvarschef: Vi har fundet de bortførte piger

De fortrinsvis kristne skolepiger blev bortført 14. april fra en skole i byen Chibok i Borno-provinsen, i den nordlige del af Nigeria.

Her, klemt inde mellem nabolandende Chad, Nigeria og Cameroun, har den islamistiske militante gruppe Boko Haram i to årtier terroriseret lokalbefolkningen uden den store skelen til, om deres ofre var muslimer eller kristne.

Boko Haram ønsker at indføre en islamisk stat i det nordlige Nigeria baseret på en streng fortolkning af sharia og er blandt andet imod at sende piger i skole.

SPØRGSMÅL OG SVAR

Spørgsmål og svar: Hvem er Boko Haram?

I de seneste år har terrorgruppen stået bag en lang række blodige nedslagtninger af indbyggerne i lokale landsbyer og bomber i blandt andet hovedstaden Abuja med mange ofre.

Det er dog først efter bortførelsen af skolepigerne og en international kampagne med deltagelse af blandt andre den amerikanske præsidentfrue Michelle Obama, at verdens øjne har fastholdt blikket på gruppen og ført til handling for at få pigerne hjem til deres fortvivlede forældre.

Vrede på regeringen

Flere lande, heriblandt USA, Storbritannien og Frankrig, deltager i eftersøgningen med specialister i gidseltagninger og forhandling samt overvågningsfly og andet isenkram.

Mange lokale i den nordlige del af Nigeria mener dog, at verdenssamfundets hjælp er kommet for sent.

Samtidig er de vrede.

Vrede på den nigerianske hær og vrede på regeringen i landet med præsident Goodluck Jonathan, som ifølge pigernes forældre ikke har taget bortførelsen af pigerne og Boko Harams gentagne angreb i området tilstrækkeligt alvorligt.

Ekspert: Islamister truer boomet i Afrikas nye superøkonomi

Ifølge Associated Press er det en udbredt opfattelse i den nordlige del af Nigeria, at den nigerianske hærledelse ikke har nogen interesse i at nedkæmpe Boko Haram.

Tværtimod. Så længe Boko Haram består som fjendebillede er hæren og generalerne sikret gode bevillinger, som ikke sjældent ender i deres egne lommer, lyder det fra kritikerne.

De hæfter sig også ved beretninger fra nigerianske soldater, der har fortalt, hvordan de er blevet kastet ud i kampen mod Boko Haram med dårligt udstyr, mens deres modstandere har nyt isenkram og desuden fordel at at være på hjemmebane i det ofte uvejsomme jungleområde.

Præsident Goodluck Jonathan har afvist kritikken. Han mener, at regeringen har gjort, hvad der kunne forventes.

PORTRÆT

Portræt: Afrikansk terrorist afsiger dødsdomme med et fnis

Med udmeldingen fra forsvarschefen synes en forhandlingsløsning stadig at være den mest sandsynlige, skriver Associated Press.

De nigerianske myndigheder har hidtil afvist at ville udveksle tilfangetagne militante med de bortførte piger, men ifølge en centralt placeret kilde, som nyhedsbureauet har talt med, har der været fremskredne forhandlinger mellem parterne.

Faktisk, hævder kilden, var der enighed om en aftale, der allerede kunne have ført til pigernes frigivelse i sidste uge, men i sidste øjeblik satte præsidenten personligt foden ned og afviste de betingelser, som Boko Haram stillede for pigernes løsladelse.

Niels Holst

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her