Omkring 200 redningsarbejdere kæmper lige nu for at redde en 52-årig mand, der ligger fanget dybt nede i Riesending-grotterne i det sydlige Tyskland tæt på grænsen til Østrig.
Manden er hårdt såret og ude af stand til at flytte sig efter at være blevet ramt af faldende klippesten dybt, dybt inde i grotterne, hvor han befandt sig sammen med to venner, skriver flere medier i dag.




























