Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er afgjort populær blandt sine europæiske samarbejdspartnere, men det er helt uvist, om hun i morgen kan rejse hjem fra EU-topmøde i Belgien med en ny titel af formand for Det Europæiske Råd i bagagen.
Det siger Italiens udenrigsminister Federica Mogherini, der i dag er i Danmark for at mødes med udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og udvalgte danske socialdemokrater.




























