En dreng og en pige leger tagfat mellem teltrækkerne. Andre børn sparker til tomme colaflasker eller samler farvede kapsler ind.
Vi befinder os i flygtningelejren An Nawa'eer, der ligger i Syriens krigsplagdede Idlib-provins. Lejren er dreven udelukkende for danske donationer og af den danskmuslimske nødhjælpsorganisation Viden om Islam (Viomis).
Zoomer man lidt ud, er stemningen af desperation og magtesløshed ikke svær at få øje på. Men lige nu er der - i hvert fald kortvarrigt - optimisme at spore. For få øjeblikke siden er sorte plasticposer med ris, nudler, sukker, salt, macaroni, the og dadler blevet uddelt fra den improviserede moske i et hjørne af lejren, og for en stund er det, som om frustrationerne over at være blevet tvunget fra eget hus lægger sig.
Maver fyldes op. Små interne skænderier ophører. Lyden af gryder, der koger, kan høres fra et telt. Stille mumlen kan høres fra et andet.
Siden september 2013 har Viomis stået for driften af An Nawa'eer, og lejrens danske koordinator, Iskander Chebil, er fortrøstningsfuld:
»Lige nu er vi i gang med at bygge et aktivitetscenter med systue til kvinder, så de kan klare sig bedre og måske få en lille indtægt«, forklarer han, mens den syriske middagssol bager ned over teltene, hvor mange har søgt ind for at få skygge.
Politiken har besøgt flygtningelejren for at se nærmere på den organiserede strøm af penge og frivillige, der udgår til Syrien fra det muslimske miljø i Danmark.
I TV-klippet øverst i denne artikel kan du komme med på besøg og få et indblik i, hvordan internt fordrevne syrere lever i borgerkrigens skygge.
fortsæt med at læse
