Det er i forbindelse med en kampagne for at få flere kvinder i EU-kommisionen, at den hollanske kommissær, Neelie Kroes, åbent erklærer, at hun vil have Helle Thorning-Schmidt som den næste EU-præsident.
»Jeg vil helt bestemt støtte hende (Helle Thorning-Schmidt, red.), fordi hun er kvinde, og fordi hun har vist sig at være kompetent«, skriver den hollandske kommissær i en mail til Politiken.
Dermed bliver den danske statsminister til en del af den kvindekampagne Kroes og EU-kommissionens øvrige otte kvinder har ført i løbet af den sidste uge. De vil have flere kvinder ind i kommissionen, hvor der i øjeblikket blot sidder otte ud af 28.
Hverken kommissionen eller kommissæren har dog indflydelse på, hvem der bliver valgt til posten i sidste ende. Det bestemmer stats- og regeringslederne.
Ti eller flere
De otte kvinder i EU-kommissionen er gået sammen i en kampagne under navnet 'Ten Or More' for at presse den kommende kommissionsformand til at udnævne flere kvindelige kommissærer, end der er i den nuværende kommission.
Kvinderne er utilfredse med, at det primært er mænd, der har meldt deres kandidaturer til den nye EU-kommission, der træder i kraft 1. oktober.
Den måske kommende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, har forsøgt at imødekomme de kvindelige kommissærrers ønske ved at foreslå, at 40 procent af de nye kommissærer bliver kvinder.
Han har samtidig ytret et ønske om, at medlemslandene giver ham flere kandidater at vælge imellem, så han har flere muligheder for at sammensætte kommissionen. Det har Socialdemokraterne i Danmark indtil videre afvist.
Mange interesser afgør topjob
Det kan blive afgjort på et EU-topmøde på onsdag, om Helle Thorning-Schmidt bliver EU's nye præsident. Der er mange balancer at tage hensyn til i udnævnelsen, og en af dem er den mellem køn, som Neelie Kroes advokerer for i dag.
Hvis Helle Thorning-Schmidt skal vælges på baggrund af sit køn, kan hun blive overhalet og af den italienske udenrigsminister, Frederica Mogherini, som gerne vil være EU's udenrigschef.
Mogherini møder imidlertid stor modstand fra EU's østlige medlemslande, fordi de ikke mener, hun har en hård nok linje over for Rusland.
De øvrige balancer, der skal gå op i en højere enhed, før den danske statsminister kan blive udnævnt til EU's næste præsident, er både politiske og geografiske.
Der skal for eksempel findes en balance imellem hvilke politiske partier, der får topposter og hvor de kommer fra i Europa.
fortsæt med at læse
