I de kommende dage afholdes der to store arrangementer i Norge. Dels skibsfestivalen Tall Ships i Bergen, som begynder i dag, og hvor man forventer omkring en halv million besøgende over fire dage. Dels fodboldturneringen Norway Cup i Oslo, der starter 27. juli, hvor unge fra hele verden skal spille 4.200 kampe.
Det skaber bekymring blandt nordmændene, at disse to arrangementer afholdes netop nu, efter at den norske regering og det norske politi har oplyst, at der findes »en konkret mulig terrortrussel mod den nationale sikkerhed i Norge«.



























