Lastbilerne er fyldt op med nødhjælp og er kørt fra Moskva med kurs mod Ukraine.
Men nødhjælpskonvojen fra Rusland har udløst forvirring - og advarsler om, hvad der mon kan ligge bag.
Vestlige ledere advarer mod at lade den være et dække for en militær indgriben, som skal hjælpe de trængte oprørsmilitser i det østlige Ukraine.
Imens er der forvirring blandt internationale organisationer om, hvad det egentlig er, der foregår.
Russerne har tidligere meddelt, at konvojen gennemføres i samarbejde med Røde Kors. Her har man imidlertid ikke modtaget de nødvendige oplysninger om, hvad det er, russerne har læsset op på lastbilerne, oplyser en repræsentant for nødhjælpsorganisationen til Politiken.
LÆS ARTIKEL
Røde Kors: Vi aner intet om russisk nødhjælps indhold»Vi er af de russiske myndigheder blevet orienteret om, at en hjælpekonvoj er på vej mod den ukrainske grænse. Vi står ikke i spidsen for den konvoj på nuværende tidspunkt«, har Røde Kors været nødt til at understrege via de sociale medier.
Midt på dagen meddelte en mægler, den tidligere ukrainske præsident Leonid Kutjma, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, skulle følge nødhjælpskonvojen, så snart den kørte ind i Ukraine.
Han havde imidlertid ikke taget OSCE med på råd: »Vi kan ikke bekræfte, at vores observatører vil følge konvojen«, siger Natacha Rajakovic, talsmand for OSCE til Politiken.
»Vi er klar til at eskortere enhver humanitær hjælpekonvoj, men den skal ledes af Det Internationale Røde Kors. I det her tilfælde kan vi ikke bekræfte, at vi assisterer konvojen«, understreger hun.
Omlastning ved grænsen
Efterfølgende oplyser det ukrainske styre, at lasten i de 280 russiske lastbiler vil blive omlastet, når den når grænsen.
»Lasten vil blive anbragt i andre transportkøretøjer af Røde Kors. Vi vil ikke tillade nogen form for eskorte af de russiske myndigheder eller af militæret. Alt vil være under ukrainsk kontrol«, erklærer Valerij Chaly, der er rådgiver for præsident Porosjenko.
Vestlande advarer Rusland mod at misbruge nødhjælpskonvoj militærtLastbilerne ventes at nå Ukraine om to-tre dage. Ifølge russerne medbringer den fødevarer, medicin, el-generatorer og soveposter.
Forsyningerne skal bringes frem til civile i Donetsk, en af de sidste byer, de russisksindedes militser har forskanset sig i.
Overførsel ved godkendte grænseposter
Valerij Chaly insisterer ifølge nyhedsbureauet AP på, at overførselen af nødhjælp sker via grænseovergange i Kharkivregionen, ikke ved grænseovergange, der er i russermilitsernes kontrol.
Sker det ikke, er det efter den ukrainske regerings opfattelse ensbetydende med et angreb på landet, fremgår det af rådgiverens udtalelser.
fortsæt med at læse




























