Irakiske kurdiske styrker, støttet af amerikanske luftangreb, har i dag generobret landets største dæmning fra terrorgruppen Islamisk Stats militante jihadister, som indtog den tidligere på måneden, siger kurdiske myndigheder.
»Mosul-dæmningen er fuldstændig befriet«, siger Ali Awni, en embedsmand fra Iraks største kurdiske parti, til AFP og tilføjer, at der nu er fortsatte kampe i det nærliggende Tal Kayf-område.




























