Behovet for humanitær hjælp i Gaza-striben er enormt. Der mangler vand, mad, tøj og medicin, og kloaksystemer, huse og mange skoler er fuldstændig ødelagte efter den syv uger lange krig mellem Israel og Hamas.
Sådan siger to udsendinge i Gaza fra henholdsvis Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet til Politiken, dagen efter at de stridende parter underskrev en våbenhvile, som alle håber vil holde.




























