Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er fuld af roser over for den nyudnævnte EU-præsident, polske Donald Tusk.
»Stort tillykke til Donald Tusk. Han er en dygtig og erfaren politiker, som har betydet meget for Polen. Han bliver en god og resultatorienteret formand for Det Europæiske Råd, der vil lytte til medlemslandene. Jeg glæder mig til samarbejdet«, udtaler statsministeren i en pressemeddelelse umiddelbart efter, at udnævnelsen af Donald Tusk er kommet frem.




























