Den 32-årige massemorder Anders Behring Breivik gav en højreekstremistisk hilsen, da han for kort tid siden trådte ind i Oslo Tingret.
Det fortæller Breiviks forsvarer Geir Lippestad til VG TV.
Da den 32-årige massemorder viste sig i døråbningen, hævede han armene og viste mod kameraerne, at han var iført håndjern.
Forsvarer: Hilsnen var nok til dem der ser med
Lippestad fortæller, at Breivik allerede i arresten havde fortalt, at han ønskede at give en hilsen, når han trådte ind i retssalen.
»Det var en højreekstrem hilsen. Jeg ved ikke til hvem, men det må være til dem, der kiggede med«, siger forsvareren, som ikke ved, hvad den pågældende hilsen nærmere betyder.
I det første retsmøde, som offentligheden gennem pressen har fået adgang til, viste Breivik sig i sort jakkesæt, lyseblåt slips og smilede, da han trådte ind i retssalen.
Smilende Breivik viser sig for offentlighedenHan kiggede konsekvent mod de fremmødte fotografer og bevarede sit smil, mens han satte sig ned og kiggede rundt i retssalen - dog mest mod kameraerne.
'Helt latterligt'
Breivik fik et minuts taletid, som han blandt andet brugte til at kalde den psykologiske rapport om ham, der erklærer ham psykotisk og utilregnelig for »helt latterlig«.
LÆS OGSÅ Breivik: Jeg er ikke racist
Han har derfor udarbejdet en kronik, som han ønsker at få publiceret.
Han fortalte desuden, at han som militant har ret til at forsvare sig, og at han forsvarer Norge mod multikulturalismen.
Ifølge en psykiater, der befandt sig i retssalen, lo de pårørende, der var til stede, flere gange af Breivik, som dog tilsyneladende ikke lod sig mærke af det.
fortsæt med at læse


























