En forhenværende nynazist forsøgte tidligere i dag at trænge i ind retsbygningen, hvor massemorderen Anders Behring Breivik bliver afhørt i retssal 250.
Manden er ifølge NRK kendt fra tidligere.
»Han forklarede selv, at han bare var nysgerrig på, hvad der skete her, og han stod udenfor afspærringerne«, siger Kjell Kverme, som er indsatsleder i politiet.
LIVE Breivik skal forklare sine forberedelser af terrorangrebet
Ti er blevet bortvist
Ifølge NRK's oplysninger kan flere nynazister være på vej til tinghuset i Oslo, og politiet skulle have bortvist op mod ti personer i løbet af retssagens fire første dage.
»Ingen af dem har udgjort en trussel mod sikkerheden. De er blevet standset længe før, de blev det«, siger Kverme.
Manden, som selv forlod tinghuset, blev bortvist for nogle år siden, da han kastede en granat mod et optog i anledning af 1. maj.
Tysk kvinde: Jeg er Breiviks kæreste
Tidligere på ugen standsede politiet en tysk kvinde, som forsøgte at trænge ind i retssalen for at se Breivik.
Ifølge norsk TV2 sagde hun, at hun var Breiviks kæreste og havde et billede af ham med et våben i hånden på sin mobiltelefon.
Ifølge politiet har kvinden flere forskellige sager mod sig i Tyskland og er udvist fra Norge.




























