Mahmoud Darwish er avisbud på verdens måske farligste avisrute. Fra Antakya i Tyrkiet kører han 60 kilometer til grænsen og ind i det krigshærgede Syrien, hvor han må sno sig uden om både al-Qaeda-kontrolposter og soldater fra det syriske regime.
Ingen af dem bryder sig om ham eller de frie syriske aviser, han med støtte fra Politikens læsere smugler ind i landet.




























