Ingen ved endnu præcis, hvad der er gået forud for, at to tyske gidsler, en 72-årig mand og en 55-årige kvinde, i dag blev sluppet ud i friheden af den militante, filippinske gruppe Abu Sayyaf.
Men angiveligt skal en tysk udsending, som landede på Filippinerne i går, have forhandlet en frigivelse igennem af de to tyskere, som har været holdt som gidsler i 7 måneder på den lille, tætbevoksede ø Jolo i Sulu-provinsen i Celebeshavet, nord for den indonesiske ø Sulawesi.




























