Historiens dyreste parlamentsvalg er snart forbi. I dag skal amerikanerne vælge tusindvis af politikere ved det såkaldte midtvejsvalg.
Det hele kan være en smule kompliceret set med danske briller, men fortvivl ikke. Politiken fortæller dig, hvad du skal holde øje med – og hvorfor.
Kig først og fremmest på Senatet, som er det overkammeret i den amerikanske kongres, USA’s svar på Folketinget. Dagens helt store spørgsmål er: Vil republikanerne snuppe flertallet fra demokraterne?
Senatet har 100 medlemmer (to fra hver stat). I øjeblikket har demokraterne et flertal på fem mandater, og der er 36 ud af de 100 sæder på valg i dag. Af dem sidder demokraterne på 21 og republikanerne på 15.
Med andre ord: Hvis republikanerne snupper seks ekstra sæder, får de flertallet, og mulighederne er gode.
De er nærmest sikre på at snuppe demokratiske sæder i Montana og West Virginia. Også i Arkansas og South Dakota har republikanske kandidater en klar føring. Så mangler de bare to ekstra demokratiske sæder for at have flertallet.
I Louisiana, Alaska, Iowa og Colorado er de demokratiske kandidater bagud i meningsmålingerne, mens de i New Hampshire og North Carolina holder en snæver føring.
Til gengæld er der spænding om Kansas og Georgia, som republikanerne sidder på i dag. Heller ikke i Kentucky er tingene afgjort.
STOR GRAFIK
Valgkampens tætteste opgørHvis republikanerne vinder flertallet, får præsident Barack Obama endnu sværere ved at få at regere.
Alle love skal igennem Senatet, som også skal godkende mange af de folk, som præsidenten udpeger. Hvis en af de ni højesteretsdommere dør eller trækker sig, får Senatet en nøglerolle. Senatorerne skal også godkende afløseren for justitsminister Eric Holder, som har trukket sig.
I den anden halvdel af Kongressen, Repræsentanternes Hus, ser republikanerne ud til at udbygge deres flertal.
USA er inddelt i 435 distrikter, som hver vælger én repræsentant til 'Huset'. Hver stat vælger, hvordan valgdistrikterne skal indrettes, og begge partier benytter lejligheden til at holde modstanderne nede. Republikanerne har bare været klart de bedste. Læs mere i artiklen:
Valg er afgjort på forhånd: Demokraterne taber - selv hvis de vinderMeningsmålinger tyder på, at demokraterne i dag får cirka lige så mange stemmer som republikanerne, men det betyder ikke det store. Republikanerne ser ud til at udbygge det nuværende forspring på 34 sæder.
De 'kreative' valgdistrikter er ikke den eneste årsag til skævheden, men det er den vigtigste.
Ekspert: Ekstreme kandidater vinder på fikset valgsystemOkay, det var Kongressen, men amerikanerNe skal sætte meget mere end to krydser i dag.
Mange stater har valg til poster som guvernør, viceguvernør, justitsminister samt til delstatsparlamenterne, som har meget magt på langt de fleste politiske emner.
Dagens mest interessante guvernørvalg finder sted i Florida, hvor den nuværende guvernør, Rick Scott, og hans forgænger, Charlie Crist, er ude i et bittert opgør.
Også borgmestre, amtsrådsformænd, byråd, sheriffer og lokale skoleråd er på valg mange steder.
Når vælgerne så har sat krydser ud for politikere – og det kan altså godt tage sin tid – er de ikke nødvendigvis færdige. I flere stater er lovforslag til folkeafstemning. Fire steder skal vælgerne for eksempel stemme om lempelse af regler for marihuana.
Den forventede valgdeltagelse er kun på lidt over 40 procent. Til gengæld sætter mange af vælgerne en ordentlig bunke krydser.
fortsæt med at læse
