Man er ikke uskyldig til, det modsatte er bevist i USA. I hvert fald ikke hvis man spørger Birgitte Thomsen, der er mor til den 23-årige dansker Malthe Thomsen, som er anklaget for at have krænket 13 børn i New York.
»Jeg har ingen tillid til, at retten vil afgøre noget i dag. Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af et system, hvor folk bliver behandlet, som om de er skyldige fra, de træder ind i det«, siger Birgitte Thomsen.



























