To betjente fra det amerikanske forbundspoliti FBI er blevet skudt foran et barrikaderet hjem i en nordlig forstad til St. Louis, skriver et lokalt Missouri-medie med tilknytning til den landsdækkende kanal NBC.
Det er ikke bekræftet, om skudepisoden er relateret til de seneste dages voldsomme uro i St. Louis-forstaden Ferguson, hvor gaderne har stået i brand siden mandag aften, da at en jury besluttede ikke at rejse tiltale mod betjenten Darren Wilson.




























