Den amerikanske efterretningstjeneste CIA betalte Polen adskillige millioner dollars for at huse et tophemmeligt CIA-fængsel, hvor CIA ville anbringe nogle af sine mest betydningsfulde fanger og underkaste dem hård tortur under afhøringer.
Det fremgår af den rapport, som Det Amerikanske Senats efterretningskomité offentliggjorde tidligere på ugen. Det har i lang tid været velkendt, at CIA havde hemmelige fængsler i tre europæiske lande – Polen, Litauen og Rumænien – men rapporten beskriver i detaljer, hvor tæt samarbejdet med de tre europæiske lande var, og hvor betænkelige de var over at huse hemmelige fængsler.






























