Danmark har irriteret den russiske bjørn ved at kræve et gigantisk havområde i Det Nordlige Ishav og må forberede sig på en form for reaktion – enten i form af en diplomatisk offensiv eller måske flere nærgående flådeøvelser i Østersøen. Det vurderer flere eksperter over for Politiken.
Mandag afleverede Danmark flere kasser med videnskabelige data til en kommission nedsat af FN. Ifølge Danmark dokumenterer de, at Grønland og dermed kongeriget er den retmæssige ejer af 895.000 kvadratkilometer havbund under det isfyldte hav.
LÆS ARTIKEL
Danmark gør krav på gigantisk stykke af ArktisKravet er så enormt, at det ud over at omfatte det symbolske punkt Nordpolen også går helt over til den russiske 200-sømile-grænse.
Første krav på Nordpolen
Det er første gang, en nation mener at have ret til Nordpolen. Endnu mere afgørende er det, at kravet går så meget tættere på den russiske kystlinje, end nogen havde forventet.
»Der er ingen tvivl om, at det her vil irritere dem. Jeg tvivler på, at de vil sige det offentligt, men det vil komme ud, når landene mødes på diplomatisk niveau«, siger Karsten Jakob Møller, der er senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i russisk politik.
Han frygter ikke en egentlig konflikt i Arktis, for det er hverken i Ruslands eller Danmarks interesse. Men han påpeger, at spændingerne mellem Rusland og Vesten lige nu er på et højt niveau.
Farlig situation i Østersøen
I fredags viste det sig bl.a., da et rutefly fra det danske selskab Cimber ikke var langt fra at kollidere med et russisk militærfly. Det udløste søndag en skarp kritik fra forsvarsminister Nicolai Wammen (S), der kaldte det »farligt og helt unødvendigt«, at russiske fly markerer sig så stærkt i Østersøen.
»Der er en forfærdelig masse ting, der konvergerer i øjeblikket. Man leger med ilden. Der er meget megafonsnak lige nu og ikke så meget synligt diplomati. Den slags kan være helvedes farligt«, siger Karsten Jakob Møller.
LÆS ARTIKEL
Wammen efter afværget kollision: Rusland skal passe påJohannes Riber Nordby, der er analytiker ved Forsvarsakademiet, mener også, at det danske krav formentlig har pikeret Moskva, og at en mulig konsekvens kan blive en række markeringer som for eksempel flere nærgående russiske flådeøvelser eller flyoperationer ved Østersøen.
Frygter russisk veto
Samme holdning har Michael Byers, der er professor ved University of British Columbia og en af verdens førende eksperter i arktisk sikkerhedspolitik. Han kaldte i går i Politiken det danske krav for en unødig provokation på et kritisk tidspunkt. Danmark må nu forvente en diplomatisk modreaktion i Arktis, hvor russerne ifølge ham ellers havde lagt an til en forhandling om bunden under havet. Nu er det sandsynligt, at russerne vil opføre sig mere konfrontatorisk.
»Der har hidtil været en ånd af samarbejde i Arktis, men med Danmarks krav er det muligt, at denne stemning kan blive hårdt ramt. Det er meget muligt, at Rusland vil straffe Danmark med en markant udvidelse af det russiske territorialkrav eller endda med et veto mod det danske krav«, siger han.
Det sidste er en mulighed inden for den konvention, der handler om kontinentalsokler. Den kommission, der skal behandle Danmarks anmodning, skal øjeblikkelig standse arbejdet, hvis et land protesterer formelt mod et andet lands ansøgning. Det er bl.a. sket i Det Sydkinesiske Hav.
LÆS BAGGRUND
Baggrund: Kampen om havet omkring NordpolenDet ventes ikke at ske i Det Nordlige Ishav, hvor alle kyststaterne har lavet formelle aftaler om ikke at blokere for hinanden. Alle skal have lov til at ansøge om retten til havbunden, og hvis kommissionen finder ud af, at flere lande har ret til det samme område, må de selv forhandle bagefter. Disse aftaler er bindende, og det vil juridisk være at sammenligne med et traktatbrud, hvis Rusland valgte at nedlægge veto.
Der er dog den mulighed, at Rusland vil opfatte det udvidede danske krav som en så stor ændring af forudsætningerne, at det har annulleret aftalen, mener den canadiske professor.
Norge og Canada nikker OK
Et hjørne af det danske krav - et område på omtrent 10.000 kvadratkilometer, altså omtrent det samme som Fyn og Sjælland tilsammen - overlapper med Norges allerede godkendte krav. Tilsvarende ventes Canada at fremlægge et revideret krav i løbet af de kommende år, hvor der bliver et stort overlap med det danske.
Her ligger det til gengæld fast, at de gensidige aftaler om ikke at blokere processen holder. Begge de to landes ambassadører til Danmark siger til Politiken, at de ikke vil protestere over Danmarks data.
»Vi har haft og har stadig et godt samarbejde med Kongeriget Danmark på det arktiske område«, siger ambassadør André Giroux fra Canada, mens hans norske kollega, Ingvard Havnen, siger:
»Den danske ansøgning er ikke noget problem for Norge, andet end at den kan indebære et fremtidigt behov for afgrænsning mellem dansk og norsk territorium. Men dette vil vi først kunne tage stilling til, når kommissionens konklusion foreligger«.
Derimod er Vladimir Barbin, der er Ruslands særlige ambassadør for det arktiske område, mindre meddelsom. »Jeg har ingen kommentarer«, siger han.
Skulle Rusland vælge at tage det skridt, som et veto mod det danske krav ville være, vil det være et meget alvorligt signal, siger professor Michael Byers.
»En indsigelseserklæring vil få store konsekvenser. I så fald vil en meget langvarig og dyr dansk proces være spildt, og Danmark vil blive tvunget til at vende tilbage til forhandlingsbordet«, siger han.
fortsæt med at læse
