Venezuela er så hårdt ramt af det dramatiske fald i prisen på olie, at landets præsident nu vil forsøge at få økonomisk hjælp udefra.
Præsident Nicolás Maduro rejser i denne uge på en international rundtur. Første stop er Kina, og derefter fortsætter han til en række medlemmer af de olieeksporterende landes organisation, Opec, som Venezuela selv er medlem af.


























