Økonomer forventer, at olieprisen forbliver lav næste år

prispres. Det er blandt andet produktionen af olie i USA, som her i North Dakota, som betyder, at der er mere olie, end der efterspørges. Og så ryger prisen nedad.
prispres. Det er blandt andet produktionen af olie i USA, som her i North Dakota, som betyder, at der er mere olie, end der efterspørges. Og så ryger prisen nedad.
Lyt til artiklen

Vil nordmændene med de vældige oliekilder stadig hænge lidt med næbet i det nye år? Og omvendt: Vil forbrugerne nede på benzintanken stadig spare penge, når de hælder føde på bilen?

Alt det og meget mere afhænger i høj grad af prisen på det sorte guld, olien, der bliver en af de mest afgørende priser at følge i det nye år.

Mens prisen for blot et halvt år siden var godt 110 dollar (670 kr.) per tønde, så er den frem mod slutningen på året styrtdykket til et niveau på omkring 60 dollar (366 kr.). Altså næsten en halvering på et halvt år.

»Der vil gå flere år, før vi måske igen ser en oliepris på over 100 dollar (609 kr.)«, siger olieanalytiker Thina Margrethe Saltvedt fra Nordea Markets.

Præcis samme konklusion lyder fra et flertal i Politikens økonomiske panel. Her kalder 15 ud af 20 det for enten overvejende usandsynligt eller højest usandsynligt, at olieprisen i 2015 igen vil stige til et niveau over 100 dollar.

Kun én af 20 økonomer tror på oliepris over 100 dollar

Kun én ud af de 20 økonomer finder det omvendt overvejende sandsynligt med en pris på over 100 dollar, som de seneste fire år har været normen i flere perioder.

»Det er et overraskende fald, som de færreste havde set komme, og vi forventer heller ikke, at olieprisen i det nye år kommer op over 100 dollar igen«, siger Per Koustrup fra olieselskabet Statoil Fuel & Retail.

Amerikansk eventyr

Men hvorfor pludselig så lav en pris?

I lighed med andre mener Per Koustrup fra Statoil, at en stor del af forklaringen skal findes i den amerikanske undergrund. I de seneste år er amerikanerne begyndt på en omfattende udvinding af olie fra skifer i undergrunden.

»Selv om antallet af borede brønde er for nedadgående, så er mængden af produceret skiferolie for opadgående. Der kommer simpelthen mere ud af hver enkelt brønd«, siger Per Koustrup.

ØKONOMIREDAKTØREN:

Økonomiredaktøren: Lav oliepris luner i kulden og stimulerer væksten i EU

Hertil kommer, at væksten i Kina er aftagende. Der er ganske enkelt mindre efterspørgsel efter olie i den gigantiske økonomi. Og på trods af alle disse ting fastholder de olieproducerende lande i Opec det nuværende produktionsniveau.

Saudi-Arabien og Rusland har behov for en oliepris på over 100 dollar for at holde statsfinanserne i balance. Men de ligger inde med store valutareserver, som gør dem i stand til at modstå flere år med lave oliepriser, bemærker Per Koustrup.

»Anderledes ser det ud for eksempelvis Nigeria og Venezuela hvis økonomier er under voldsomt pres. De lande risikerer at måtte ty til store devalueringer og store nedskæringer i de offentlige udgifter for at undgå statsbankerot«, siger han.

Lav oliepris slår hul på 84 milliarder i Norges budget

Foruden mere gang i verdensøkonomien, forventer Thina Margrethe Saltvedt fra Nordea Markets, at en vis tilpasning over tid igen kan få prisen til at stige igen.

»I øjeblikket betyder den lave pris, at mange nye olieprojekter bliver sat på hold. Det kan på sigt være med til at påvirke udbuddet og dermed skabe en balance i markedet«, siger hun.

Olieprisen kan passere 100 dollar inden for syv år

I gennemsnit regner Nordea Markets dog med en pris på 62 dollar (378 kr.)i 2015 efterfulgt af 75 dollar (457 kr.) i 2016, når det gælder nordsøolien Brent. Det sidste betegner hun som optimistisk.

»Selv om vi på sigt regner med stigende priser, så viser fremtidskurven i markedet helt frem mod 2021 igen tidspunkter med en pris på over 100 dollar«, siger hun.

Dramatisk dyk i olieprisen tvinger Mærsk til ny strategi

Forventningerne om en lav oliepris underbygges af den spørgeundersøgelse, som Reuters foretager hver måned. I den seneste fra 22. december forventer 30 økonomer, at prisen på den europæiske olie vil være 74 dollar (451 kr.) næste år og godt 80 dollar (487 kr.) i 2016.

Jakob Hvide Beim

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her