Industrikommissær forsvarer sin Mercedes

Günter Verheugen står fast på sin ret til at køre i Mercedes.
Günter Verheugen står fast på sin ret til at køre i Mercedes.
Lyt til artiklen

Miljøkommissær Stavros Dimas og industrikommissær Günter Verheugen - de to ansvarlige kommissærer for den begrænsning af forurening fra biler, som EU har foreslået i dag - demonstrerer på en meget konkret måde modstridende holdninger . Mens den græske miljøkommissær er villig til at anskaffe sig en mindre bil, så ser den tyske industrikommissær ingen grund til at opgive sin store (tyske) Mercedes. »Det kommer meget an på, hvordan man bruger sin bil. Jeg har selv valgt en europæisk dieselbil, fordi den på lange distancer er mere brændstoføkonomisk end en lille japansk bil«, sagde industrikommissær Günter Verheugen, da de to kommissærer præsenterede nye mål om maksimal CO2-udledning fra biler på 130 gram per kilometer. »Det er noget andet med bykørsel. Men jeg bruger ikke bilen ret meget i byen, for jeg spadserer en hel del«, sagde han.

Udskifter til april
Kommissionens formand, José Manuel Barroso, er også blevet kritiseret for, at han har en firehjulstrukket VW Touareg stående i sin garage.

Miljøkommissær Stavros Dimas, der har kæmpet for endnu mere ambitiøse krav til bilproducenterne, har sagt, at han er klar til at gå om bord i en lille japansk model, hvis det er den bedste løsning.

»Leasing-kontrakten på min officielle bil udløber i april. Jeg har bedt Verdensnaturfonden, WWF, om at anbefale mig en ny. Og den anbefaling vil jeg selvfølgelig følge«, sagde Dimas.

De to kommissærer har haft gentagne sammenstød i de seneste uger, hvor især store tyske bilfirmaer sammen med Tysklands regering har presset kommissionen for at udvande de nye europæiske krav.

Frygt for konkurrenceevnen

Industrien frygter, at kravet om at bygge nye motorer fra 2012 vil medføre så dyr en omstilling, at de europæiske biler bliver for dyre i forhold til konkurrenterne i Asien og andre steder i verden. Det har blandt andet betydet, at det oprindelige mål om en maksimal udledning på kun 120 gram per kilometer er blevet blødt op. Kommissionen siger, at det mål alligevel kan nås ved at sprede byrden på andre aktører i transportsektoren, for eksempel producenter af brændstof.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her