Trods nye milliardlån og store tiltag for at begrænse truslen om statslig fallit til Grækenland breder gældskrisen sig alligevel med alarmerende hast til Sydeuropas største økonomier. »Det står nu klart, at vi ikke blot skal håndtere en krise i periferien af eurozonen«, skrev EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, i går i et usædvanligt oprevet og kritisk brev til de 17 eurolandes ledere. De seneste dage er renterne på italienske og spanske statsobligationer strøget op til rekordhøjder på over seks procent, hvilket har udløst krisemøder og aflyste ferier i Madrid og Rom. LÆS OGSÅFeberredning giver euroen og grækerne nyt håb Presset af svage banker, social uro og stor arbejdsløshed har den spanske regering udskrevet valg. Det lykkedes i går Spanien at låne flere penge ved at sælge statsobligationer for omkring 25 milliarder kroner - til unormalt høje renter.
Planetarisk krise Italiens regeringsleder, Silvio Berlusconi, klamrer sig til magten under en storm af kritik om manglende reformer, utilstrækkelige spareplaner og tårnhøj gæld. »Krisen er ikke italiensk, men planetarisk. Vi nægter at følge markedernes nervøsitet«, sagde Berlusconi i en tale til det italienske parlament, hvor han både forsøgte at skabe ro og fralægge sig ansvaret. Men både de store italienske aviser og toppen af landets erhvervsliv har mistet troen på ’Il Cavaliere’ – og det samme har de internationale finansmarkeder.

Ganske vist stammer en del af uroen på verdens børser fra Washingtons afværgelse af en amerikansk betalingsstandsning i sidste øjeblik tidligere på ugen. Men både eksperterne og EU's institutioner advarer om, at kilden til den nye panik også i høj grad er europæisk. »De italienske banker er ekstremt udsatte, hvis landets statskasse ikke længere kan betale sin gæld. Og det er en overhængende risiko, hvis renten fortsætter med at gøre Italiens gæld dyrere«, siger Benedicte Marzinetto fra den økonomiske tænketank Bruegel i Bruxelles. LÆS OGSÅTænketank: Kun gevaldig optur kan redde Italiens elendige økonomi Gældskriserne i langt mindre eurolande som Grækenland, Portugal og Irland har udløst store hjælpepakker med garantier for milliardlån, og Den Europæiske Centralbank (ECB) har måttet tage det kontroversielle initiativ at opkøbe statsobligationer fra de truede lande. Men den italienske økonomi er eurozonens tredjestørste, efter Tyskland og Frankrig, og en redningsaktion for Italien ville ifølge nogle økonomer kræve EU-garantier for lån til over 3.600 mia.kr. Det er der hverken penge eller vilje til i den lånemekanisme eller 'redningspulje' kaldet EFSF, som eurolandene har skabt. Det er også uklart, hvor længe Den Internationale Valutafond, IMF, vil bidrage til lånene. Samtidig medvirker EU nu selv til at skabe stor usikkerhed om de nye tiltag til at inddæmme gældskrisen, som eurolandenes ledere vedtog sammen med nye milliardlån til Grækenland for blot to uger siden. De nye regler skal bl.a. involvere bankerne, og de giver EFSF mere vidtrækkende beføjelser til at gribe tidligt ind ved at opkøbe statsobligationer. Barroso efterlyser større lånepulje Men selv om eurolederne i juli kaldte den nye aftale 'historisk', har den »ikke den tilsigtede virkning på markederne«, lyder det nu fra kommissionens formand. José Manuel Barroso tordner videre, at den nye panik skyldes »udisciplineret kommunikation«, og at ledernes beslutninger er »indviklede og ukomplette«. Både Barroso og den europæiske centralbankdirektør, Jean-Claude Trichet, advarede i går eurolandene om at skynde sig med at få godkendt de nye aftaler nationalt. Landenes parlamenter er nemlig gået på ferie uden at ratificere de nye regler, og det gør hele pakken usikker. Oven i købet åbner Barroso kontroversielt mulighed for, at den europæiske lånemekanisme med over 3.200 mia. kr. må gøres endnu større. Det har ellers været et tabu, som i går blev afvist igen af både tyske og hollandske regeringstalsmænd. LÆS OGSÅSarkozy dropper forslag om bankerne som kriseløsere Kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor's siger, at den eneste 'brandmand', der kan slukke ilden, er Den Europæiske Centralbank. Efter et møde i ECB’s bestyrelse i Frankfurt lovede Trichet i går nye lån til banker, og han antydede samtidig nye støtteopkøb af statsobligationer. »Jeg har aldrig sagt, at vi ikke kan bruge den mulighed igen. Vent og se, hvad vi gør«, sagde centralbankchefen.