En belgisk domstol har i dag dømt lederen af den islamistiske gruppe Sharia4Belgium 12 års fængsel for at stå i spidsen for en terrororganisation, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den 32-årige leder Fouad Belkacem har i modsætning til flere af de øvrige tiltalte i sagen ikke selv kæmpet i Syrien, men han var ifølge dommeren den drivende kraft i gruppen.




























