Bidske hunde. Et 45 km langt pigtrådshegn. Skud i luften. Og i nogle tilfælde vold. Det er den velkomstkomité, der har ventet en del af de syriske flygtninge, der prøver at krydse ind i EU ved grænsen mellem Tyrkiet og Bulgarien.
Først lød Bulgariens forklaring, at hegnet beskyttede de syriske flygtninge, fordi det netop dér var farligt at krydse grænsen. Nu er Bulgariens regering i gang med at udbygge hegnet med 130 km. Og det står klart, at det ikke er for at beskytte flygtningene, men for at beskytte sig selv.




























