Pigen stopper op, løfter det ene ben og fjerner tornen, der har sat fast i foden. Hun gør det uden at miste balancen og uden at tabe den vandflaske, der hviler på hendes hoved. Så går hun videre gennem det bløde beigefarvede sand, som er for varmt til bare tæer.
Hun er en lille kulørt klat i en ørkenverden næsten uden farver. Hun er billedet på fred og ingen fare, mens hun spadserer rundt i en krig, der ikke giver mening og strækker sig over kontinenter og tidszoner.



























