Mange af de omkring 82 øer i øgruppen Vanuatu i Stillehavet er blevet fuldkommen raseret af orkanen Pam.
Orkanen ramte i weekenden øgruppen med vindhastigheder på op til 300 kilometer i timen. Resultatet af det er en humanitær katastrofe af et omfang, der nærmer sig det, man så, da tyfonen Haiyan raserede Filippinerne i 2013, hvilket kostede mere end 7.350 mennesker livet.




























