Danmark og resten af de nordiske lande bør tage det særdeles alvorligt, at forholdet til Rusland de seneste måneder er blevet kraftigt forværret på grund af Ukraine-krisen. For krisen ser nu ud til at kunne brede sig til et område, der normalt har været hævet over politisk kævl: Arktis.
Flere analytikere advarer om, at næste uges topmøde i Canada for de otte arktiske lande vil blive ramt af konflikten. Allerede nu er der tegn på, at Rusland vil bruge mødet til at markere sin utilfredshed: Udenrigsminister Sergej Lavrov har netop meldt afbud til topmødet for første gang siden 2004. I stedet sender Rusland sin miljøminister.
Hvis Rusland nedtoner arbejdet i Arktisk Råd, er det skidt nyt for bl.a. Danmark, der har lagt meget politisk energi i at gøre rådet til et flagskib i international politik.
SE GRAFIK
Grafik: Her er landene i det magtfulde Arktiske RådMen udviklingen er ikke overraskende, efter at Ukraine-konflikten nu i et år har forpestet forholdet mellem Vesten og Rusland, siger analytikerne.
»Jeg tror, at Rusland har brug for at demonstrere, at man ikke kan tage dem for givet i Arktis«, siger Jon Rahbek-Clemmensen, der er adjunkt ved Syddansk Universitet og netop har udgivet et forskningspapir om krisens betydning for Dansk Institut for International Studier.
»Selv om Moskva overordnet set har været tilbageholdende i Arktis, har man fra tid til anden gennemført mindre militære og diplomatiske provokationer. Det viser, at tanken om at bruge Arktis som sanktionsmiddel ikke er fremmed for Kreml«, hedder det i papiret.
Katarzyna Zysk, der er lektor ved det norske forsvarsakademi, er enig.
»Ukraine har ødelagt den tillid og selvsikkerhed, der har været kendetegnende for arktisk samarbejde. Uanset hvad mange håber og tror på, når det gælder at isolere Arktis fra resten af geopolitikken, tror jeg ikke, at det er muligt«, siger hun.
Et fristed mod nord
De arktiske lande har givet hinanden håndslag på at håndtere konflikter fredeligt, og det har givet Arktisk Råd en rolle som et sjældent internationalt fristed.
Denne rolle er dog det seneste årti blevet presset af Arktis’ stigende betydning inden for råstofudvinding, skibsfart og ikke mindst klimaforandringer. Rusland har erklæret Arktis for sit største økonomiske satsningsområde og indledt en massiv militærekspansion.
Jon Rahbek-Clemmensen fremhæver, at en kendt hardliner, tidligere Nato-ambassadør Dmitrij Rogosin, sidste måned blev udpeget til ny arktisk ambassadør. Katarzyna Zysk peger bl.a. på opstillingen i november af et stort batteri S-400-missiler tæt på grænsen til Norge.
Artikel fortsætter under grafikken.
Selv om de færreste tror, at egentlige krigshandlinger er realistiske – dertil har alle for stor interesse i et fredeligt Arktis – er der mange andre tegn på, at klimaet er forværret.
I torsdags blev en kronik af de fem nordiske forsvarsministre trykt i alle nordiske lande, i Danmark i Jyllands-Posten. Her forklarede de fem ministre, at de ville udvide deres forsvarssamarbejde på baggrund af »den russiske aggression mod Ukraine og den ulovlige annektering af Krim«.
Det fik i søndags Ruslands udenrigsministerium til at udsende en erklæring om, at de fem udtalte sig »konfrontatorisk«, især fordi ikke-Nato-landene Finland og Sverige var med.
Den reaktion var forventelig, siger den finske ruslandsekspert Markku Kivinen, der er direktør for Aleksanteri Instituttet. Han siger til nyhedssamarbejdet Eye on the Arctic, at erklæringen var en stor fejl, og at man i stedet burde have fulgt traditionen for afdæmpet diplomat i Arktis.
»Russerne svarer kun igen på en en provokation (...) I vores situationen ville det have været betydeligt klogere at sende åbninger i den anden retning«, siger han.
Ekspert: Det meste intakt
Andre analytikere råder dog til ikke at overdrive krisens betydning. Blandt dem er en af verdens førende eksperter i arktisk politik, den canadiske professor Michael Byers. »Man kan se, at det er gået ud over noget af samarbejdet mellem Rusland og Vesten, især inden for militært samarbejde og inden for olie- og gasudvinding, der er ramt af sanktioner. Men jeg vil anslå, at 80 procent af det arktiske samarbejde er intakt«, siger han.
Han mener også, at man ikke skal lægge for meget i udenrigsminister Lavrovs afbud. Det kan blot skyldes travlhed, mener han. Faktisk kan det være en fordel, fordi det ellers ville gøre det umuligt for USA’s John Kerry og ham ikke at diskutere Ukraine, som dermed ville tage fokus fra mødet, mener canadieren.
Rettelse: I en tidligere version af denne artikel var der en fejl i det fremhævede citat af Katarzyna Zysk, hvor der stod "Arktisk Råd" i stedet for "arktisk samarbejde". Citatet er nu rettet, så det er i overensstemmelse med selve artikelteksten.
