Naturkatastrofer har kostet to millioner asiatiske liv siden 1970

Når det går galt med naturen, så er det oftest i Asien. To millioner har mistet livet, seks milliarder mennesker er blevet berørt, og mere end syv billioner kroner er i årene mellem 1970 og 2014 gået tabt som følge af de 5.139 naturkatastrofer, der har ramt Asien og Stillehavet.

Asien er dermed den del af verden, som slås mest med oversvømmelser, jordskælv og andre naturovergreb. Katastroferne har tragiske følger for befolkninger i lande som Indonesien og Bangladesh. Senest resulterede et jordskælv i Nepal i weekenden i over 5.000 dræbte og omfattende skader på landets bygninger og infrastruktur.

En rapport fra FN giver et uhyggeligt indblik i omfanget af naturkatastrofer i Asien og Stillehavet mellem 1970 og 2014. Med mere end to millioner dræbte i perioden stammer over halvdelen af dødsfaldene i verden relateret til naturkatastrofer fra den asiatiske region. Samtidig fandt mere end hver tredje af verdens naturkatastrofer i perioden sted i Asien eller Stillehavet.

Mange lande er dårlige til at forebygge

Der er både naturlige, geologiske og såkaldt socioøkonomiske grunde til, at Asien er særlig hårdt ramt, forklarer Morten Lauge Pedersen, der er geograf, adjunkt ved Aalborg Universitet og ekspert i naturkatastrofer.

»Asien er et aktivt kontinent rent geologisk. Sammenstødet mellem den indiske og den asiatiske plade har dannet Himalaya-bjergene, hvor der opstår jordskælv med jævne mellemrum, som vi så i Nepal i sidste uge. Den sydøstlige del af Asien ligger samtidig i et tyfonbælte, hvor tyfoner ofte går i land og kan anrette ret store skader«, forklarer han:

»Naturkatastrofer er en del af livsbetingelserne i denne region«.

NØDHJÆLP

Samtidig er flere lande dårlige til at forberede sig på katastroferne. Det skyldes blandt andet, at landene i forvejen kæmper med fattiigdom og sygdom. Risikoen for eksempelvis oversvømmelser og jordskælv har en tendens til at falde lidt i baggrunden, når det i sig selv er en kamp at få brød på bordet, fortæller Morten Lauge Pedersen:

»Mens man er god til at forebygge naturkatastrofer i større byer, står det på landet generelt dårligt til. Kina, Japan, Sydkorea og Taiwan er gode til at gardere sig, ellers er resten af de sydøstasiatiske lande præget af ikke særlig veludviklet infrastruktur. Man er dårlige til at forebygge katastroferne«.

En stopklods for udvikling

Når katastroferne rammer, rammer de landenes økonomier hårdt. Og det går udover udviklingen. Fra 1970 til 2014 har naturkatastrofer påført den asiatiske region et økonomisk tab på næsten otte billioner kroner. Weekendens jordskælv i Nepal kommer også til at sætte sine tunge spor på den nepalesiske økonomi, vurderer Morten Lauge Pedersen.

»Vi regner ikke landet for meget rent økonomisk i forvejen, men nu er turistinfrastrukturen med hoteller og seværdigheder fuldstændig smadret. Derfor kan man se frem til nul i indtjening mange år fremover. Naturkatastroferne er helt klar med til at sætte en stopklods i landområdernes udvikling, når man dirigerer midlerne ud i byerne og mere eller mindre bevidst overser landområderne«, siger han.

Naturkatastrofernes negative aftryk på økonomien er desuden eksploderet siden 1970, viser tallene fra FN. Mens oversvømmelser, jordskælv og lignende i starten af 1970'erne kostede regionen omkring 34 milliarder kroner i gennemsnit om året, var tallet i 2010 steget til lidt over 500 milliarder.