Bølgerne går stadig højt i Baltimore, efter at byen mandag eksploderede i nogle af USA’s værste optøjer i 20 år. Og der er lagt op til et politisk efterspil, som vil sætte sit præg på den amerikanske præsidentvalgkamp.
I går erklærede byens statsadvokat, Marilyn Mosby, at forløbet, der førte til, at den 25-årige Freddie Gray brækkede halsen i politiets varetægt for knap tre uger siden, nu betragtes som et manddrab.
Myndighedernes redegørelse har vist, at Gray blev placeret på maven på gulvet i en polititransportvogn efter anholdelsen og kørt rundt i byen med hænder og fødder bundet sammen. Selv om han bad om lægehjælp, greb politibetjentene ikke ind. Under kørslen ramte Gray en bolt, som stak ud fra bilens endevæg, hvilket formentlig er årsagen til, at han brækkede halsen.
Seks betjente står nu sigtet i sagen for bl.a. vold, embedsmisbrug og ulovlig tilbageholdelse. Betjenten, der kørte bilen, sigtes for manddrab.
Statsadvokaten opfordrede til ro i byen efter fredagens tiltaler. »Jeg har hørt jeres råb om ‘ingen ro før retfærdighed’. Nu behøver jeg oprigtigt jeres ro, mens jeg arbejder for at yde denne unge mand retfærdighed«, sagde statsadvokaten.
De nye oplysninger tyder på, at Gray kan være blevet offer for det, som i politiets slang hedder ’en hård køretur’. Mens den tilbageholdte er i håndjern i transportbilen, kører chaufføren med vilje med hårde opbremsninger og skarpe sving, så arrestanten slår sig under turen.
»Det er en af de gedulgte ting, hvor anholdte siger, de er blevet straffet for at have spillet smart. Politibetjentene siger, at de ikke havde til hensigt at gøre noget. Og det ender som ord mod ord«, fortæller Robert Klotz, der er ekspert i politiprocedurer, til New York Times.
»Vores udgangspunkt er, at der skete et eller andet inde i den transportvogn. Vi ved blot ikke hvad«, siger politibetjentenes advokat, Michael Davey, til avisen.
Sagen sætter igen fokus på behandlingen af sorte amerikanere i det amerikanske retssystem - en debat, der er blusset op efter en række kontroversielle politidrab siden sidste sommer.
Clinton gør op med sin mands lov
Onsdag gik præsidentkandidat Hillary Clinton for første gang dybt ind i spørgsmålet og krævede, at amerikansk politi fremover udstyres med kropskameraer, som kan dokumentere, hvad der foregår, når en person dør efter mødet med politiet. Dermed stiller Clinton sig bag et af kravene fra protestbevægelsen #BlackLivesMatter, der har fået medvind i amerikanske storbyer.
»Det, vi har set i Baltimore, gør, og bør gøre, ondt ind i vores inderste sjæl«, sagde Clinton i en tale på Columbia-universitetet i New York. »Der er noget fundamentalt galt, når sorte mænd stadig har langt større sandsynlighed for at blive stoppet af politiet, tiltalt for forbrydelser, og idømt længere fængselsstraffe end tilsvarende hvide«, sagde Clinton.
OVERBLIK
Overblik: En række spektakulære sager har udløst raceuro i USAMen Clinton kræver desuden en kriminalreform, som skal bremse de længere og hyppige fængselsophold, der har været strategien i kampen mod kriminalitet siden 1990’erne. 25 procent af alle verdens fængslede sidder i USA, som kun rummer 5 procent af klodens befolkning, og hver tredje sorte mand ryger statistisk set i fængsel i løbet af sit liv. Nu skal de lange straffe for mindre forbrydelser stoppes.
»At holde dem bag tremmer gør ikke meget for at komme kriminaliteten til livs. Men det gør meget for at flå familier og lokalsamfund i stykker. Et af hver 28 børn har en forælder, der sidder i fængsel. Tænk på, hvad det betyder for de børn. De forældre er der ikke for at passe på deres børn og komme hjem med en lønningspose. Konsekvenserne er dybe: Uden den massefængsling, vi i øjeblikket benytter os af, ville flere millioner mennesker blive trukket ud af fattigdom«, sagde Clinton.
Også en række republikanere med præsidentkandidaten Rand Paul i spidsen har krævet et opgør med strategien, som tynger de amerikanske budgetter voldsomt, og spørgsmålet er røget på dagsordenen i den gryende præsidentvalgkamp.
Paradoksalt nok var det præsident Bill Clintons antikriminalitetslov fra 1994, der for alvor satte skub i udviklingen. Men også den tidligere præsident har skiftet mening. »I 1994 var voldelig kriminalitet tredoblet på de seneste 30 år. Vores lokalsamfund var under angreb«, skriver Bill Clinton i en ny essaysamling om problemet fra Brennan Center for Justice. »Men meget har ændret sig siden dengang. Det er på tid at kaste et nøgternt blik på, hvad der virkede, hvad der ikke gjorde, og hvad der skabte utilsigtede, langvarige konsekvenser«.
fortsæt med at læse
