Det kan give kronisk sygdom og i yderste konsekvens være dødeligt at have malaria i kroppen og undlade at blive behandlet for det. Mest udsatte er gravide og børn.
Alligevel lod mange vestafrikanere være med at søge lægehjælp for malaria sidste år, da ebola-epidemien rasede. De var bange for at blive smittet med den frygtede ebola.
I Guinea alene kan i omegnen af 74.000 personer have gået rundt med ubehandlet malaria. Det slår sundhedseksperter fra det amerikanske Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) fast i en ny undersøgelse, der er offentliggjort i det medicinske tidsskrift The Lancet.
Til sammenligning har sundhedsorganisationen WHO registreret cirka 27.000 tilfælde af ebola i Sierra Leone, Guinea og Liberia, der var værst ramt af infektionssygdommen.
Kamp mod malaria har halveret antallet af dødsfaldDe potentielt mange flere smittede med malaria, der ikke har fået behandling, er dog endnu ikke slået igennem i dødsstatistikkerne. Det siger Kåre Mølbak, der er overlæge og afdelingschef i Statens Serum Institut.
»Man skulle forvente, at befolkningens totale dødelighed steg under sådan en krise, men det viser sig ikke at være tilfældet, og det er forbavsende. For man skulle tro, at ebola kom oven i alle de andre sygdomme«, siger Kåre Mølbak, der dog understreger, at det stadig er for tidligt med sikkerhed at konkludere noget om.
Også Sierra Leone og Liberia hårdt ramt
Feber, hovedpine og ledsmerter er de tidlige symptomer på malaria, men det er samtidig præcis de samme tidlige symptomer på ebola. Og det fik altså ifølge hovedforfatter til forskningsartiklen, Mateusz Plucinski, mange til at lade være med at gå til lægen med deres symptomer.
»Malaria er en hovedårsag til, at folk med feber opsøger klinikker, men vores tal indikerer, at siden begyndelsen på ebolaepidemien har mennesker med feber undgået klinikker af frygt for at pådrage sig ebola eller blive sendt til et behandlingscenter for ebola«, siger han ifølge Ritzau.
Han og de andre forskere, der står bag undersøgelsen, er kommet frem til resultaterne ved at undersøge antallet af patienter på 120 klinikker i Guinea i december sidste år, da udbruddet af ebola var værst i landet, og sammenligne dem med årene før.
På nogle klinikker faldt antallet af patienter ifølge Ritzau med 42 procent, mens antallet af patienter, der blev behandlet for malaria, lå 70 procent under tidligere år.
Mateusz Plucinski vurderer, at det er sandsynligt, at samme scenarie med malaria-smittede har gjort sig gældende i Sierra Leone og Liberia, der som nævnt også var hårdt ramte af ebola.
Spørgsmålet er dog, om malaria-tilfældene er forblevet ubehandlede, blot fordi de mulige smittede ikke har henvendt sig på sundhedsklinikkerne, lyder det fra Mads Geisler. Han er læge hos organisationen Læger Uden Grænser og var udsendt i Guinea og Liberia under ebola-udbruddet.
Virusdetektiven - mød manden der for 38 år siden opdagede ebolaMads Geisler forklarer, at al aktivitet i de vestafrikanske landes sundhedscentre blev skruet helt ned. Dels blev meget af sundhedspersonalet smittet, og dels lukkede mange centre helt.
»Derfor er det klart, at der officielt er blevet uddelt meget mindre malaria-medicin, end der plejer. Men en ekstrem stor andel af befolkningen i Guinea går også selv på apoteket. På ethvert gadehjørne er der et sortbørs-apotek, og hver gang man har feber, køber man antibiotika og anti-malaria medicin«, siger Mads Geisler til Politiken.
Malaria kan konstateres på et kvarter
Mens man må vente i 72 timer på at kunne fastslå med sikkerhed, om en patient er smittet med ebola, kan en prøve hurtigt fastslå, om man har fået malaria.
Det kræver blot en bloddråbe fra fingeren. Prøven testes for parasitter, og i løbet af 15 minutter får man et svar. Det er en billig og god test, og den fandtes tidligere i alle små klinikker, siger Mads Geisler.
»Problemet er, at mange steder aflyste man alle prøver, der havde med nåle og med at give blod at gøre, for ebola smitter via kropsvæske«, lyder det fra Mads Geisler.
Danmark sagde nej til ebolasygeDen amerikanske rapport fokuserer på malaria, der er blevet overset, men også andre sygdomme og sundhedsydelser, blev overset.
»Det var også børnefødsler, som ellers blev anbefalet at foregå på klinikker eller for eksempel behandling for lungebetændelse eller mere alvorlige infektioner«, siger Kåre Mølbak.
Også børnevaccinations-programmer og andre forebyggende aktiviteter blev sat på pause. Men det var ikke et spørgsmål om valg, påpeger Kåre Mølbak. For man blev nødt til at sætte alle kræfter ind på at bremse ebola-epidemien.
»Man kan ikke prioritere at behandle malaria over ebola. Er der brand i ens hus, tænker man ikke, at man hellere vil tage opvasken end at slukke den. Derfor kan man ikke klandre de lokale sundhedsmyndigheder for at agere, som de gjorde«.
Systematisk behandling vejen frem
Da ebola-epidemien var på sit højeste i Liberia og hele sundhedssystemet kollapsede, gav organisationen systematisk malaria-behandling til alle - også dem der ikke havde symptomer på malaria.
Det gjorde Læger Uden Grænser delvist for at undgå, at for mange, der havde malaria, blev indlagt på ebola-centre, hvor de kunne blive udsat unødvendigt for den farlige ebola.
I dag er Liberia ebola-fritOg den systematiske behandling kan være vejen at gå, mener Mads Geisler.
Kåre Mølbak peger på, at en overordnet beredskabsplan kan undgå, at andre sundhedsopgaver svigtes. Han forklarer, at lande normalt har en beredskabsplan for, hvordan man skal handle ved en større krise, og i den ligger normalt en såkaldt 'kontinuitetsplan', der skal sikre, at man ikke overser eksempelvis at behandle for andre sygdomme.
Sker der for eksempel en større oversvømmelse eller brand herhjemme, er der en plan for, hvordan myndighederne sikre, at folk stadig kan komme på hospitalet i andre sammenhænge, for eksempel hvis man er ude for et trafikuheld. Men det er svært for et land som Guinea, hvor det er knapt med ressourcer at have sådan en plan.
»Nogen katastrofer er så store, at selv den bedste plan ikke kan tage højde for alting«.
fortsæt med at læse
