En kun halvanden år gammel palæstinensisk dreng er i morges død efter et brandattentat, som har rystet både det palæstinensiske og israelske samfund.
Drengen lå og sov sammen med sin familie i landsbyen Duma på den israelsk besatte Vestbred, da en gruppe mænd ifølge vidner smed brandbomber ind i to huse. Drengens forældre og deres anden søn på fire år reddede sig ud af flammerne, skønt de blev alvorligt forbrændte, men det lykkedes ikke forældrene at få deres yngste søn med sig.




























