EU's grænseagentur Frontex har i juli registeret flere flygtninge end nogensinde før ved EU's grænser.
I juli er 107.500 flygtninge blevet registreret, og det er det største antal, siden agenturet i 2008 begyndte at optælle antallet af flygtninge, der kommer til EU.
Som Politiken tidligere har beskrevet, fører det til et stort pres på de lande, hvor mange af flygtningene ankommer, herunder Grækenland, Ungarn, Østrig og Italien.
2.500 flygtninge spærret inde på stadion på Kos i mere end et døgnMens EU ikke kan blive enige om fordelingen af de mange flygtninge, er der vedtaget en række faste procedurer for, hvordan flygtningene skal modtages, når de søger om asyl i EU.
Det første skridt over grænsen
Det første afgørende skridt, når en flygtning krydser grænsen til EU, er, hvor han eller hun registrerer sit fingeraftryk. Det er det land, hvor ansøgeren afgiver disse, der skal vurdere ansøgningen om asyl.
Efter reglerne skal asylansøgere afgive fingeraftryk i det land, de ankommer til først. Det sker dog ikke i praksis. Tal fra Eurostat viste i april, at kun 64.525 af de170.000 flygtninge, der kom til Italien i 2014, blev registreret i landet.
EU-aftale om asyl er tabu i DanmarkI den indledende fase foreskriver EU, at flygtningene skal modtage mad, tag over hovedet, samt oplysning om deres rettigheder. Desuden skal de oplyses om, hvilke krav der stilles til dem som asylansøger.
Proceduren for ansøgningen om asyl skal desuden ske hurtigt og effektivt. Asylproceduren bør ifølge EU ikke tage mere end seks måneder, fra anmodningen sker.
Børn og flygtninge, der har været udsat for tortur, skal desuden modtage særlig hjælp. Især psykologhjælp fremhæves i EU-lovgivningen som noget, landene skal stille til rådighed til børn, gravide, og mennesker, der har været udsat for voldtægt eller andre former for voldsomme overgreb.
1.500 asylansøgere er tvunget til at sove i det fri i ØstrigAsylansøgere skal desuden have stillet en tolk til rådighed. Det skal de for at sikre dem de bedste forudsætninger for at forklare deres årsag til ansøgningen om asyl.
Asylansøgere skal kunne dokumentere risiko
Efter den indledende proces venter asylansøgeren på at få vurderet sin sag. Det næste skridt er, at asylansøgeren skal gennemgå et interview.
Her skal ansøgeren forklare, hvorfor han eller hun risikerer forfølgelse eller har været udsat for tortur eller forfølgelse. Det kan ofte være svært at dokumentere, fordi mange flygter uden de nødvendige dokumenter. Dansk Flygtningehjælp oplyser imidlertid til Politiken, at det, når dokumentationen mangler, er afgørende, at ansøgeren kan forklare sine oplevelser, samt hvorfor det udgør en risiko for vedkommende.
Desuden skal ansøgeren kunne dokumentere sin identitet. Det kan ske ved hjælp af fremvisning af pas, ægteskabsdokumenter eller FN's officielle flygtningedokument. Men ofte har ansøgerne heller ikke disse dokumenter. I stedet bliver de for eksempel sprogtestet af myndighederne.
Her er 10 spørgsmål og svar om asyl, flygtninge og konventionerUd fra den fremlagte dokumentation vurderer landets myndigheder asylansøgerens muligheder for asyl. Her er kravet, at der er en reel risiko for overgreb, forfølgelse eller tortur.
Ifølge EU's direktiver kan EU-landene, hvis de vurderer, at risikoen for ansøgeren begrænser sig til et bestemt geografisk område af landet, udsende vedkommende til andre dele af landet. Dansk Flygtningehjæp siger, at disse regler dog sjældent bliver anvendt.
Hvis landet vurderer, der ikke er behov for beskyttelse, kan landet afvise anmodningen og sende ansøgeren tilbage.
Ophold, arbejde og sygevæsen
Efter interviewet er det op til landets relevante myndigheder at vurdere, om ansøgeren skal have asyl eller ej. I mellemtiden er der ikke meget, den enkelte asylansøger kan stille op. Asylansøgeren kan enten få opholdstilladelse eller få afslag på beskyttelse.
Antallet af migranter i EU sætter rekordEn godkendelse giver opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet og adgang til sygevæsenet.
Modtager man som asylansøger en afvisning, kan denne ankes, og man kan blive i landet, til en ny afgørelse har fundet sted.
De fleste EU-regler inden for flygtningeområdet er direktiver, hvilket betyder, at procedurerne kan variere fra land til land. Dele af lovgivningen er dog fastsat via Dublin-forordningen, som er direkte gældende i de lande, der har underskrevet denne.
fortsæt med at læse
